Kundeservice og teknisk support sidder klar til at besvare din henvendelse på e-mail eller telefon alle hverdage fra kl. 8.30 – 16.30.
Telefon: 33 74 07 00
kundeservice@karnovgroup.com
Sankt Petri Passage 5
1165 København K
CVR-nummer: 10 36 19 90
Nyhed
I dag, den 8. september, udgiver Karnov Group brancherapporten Fremtidens Jurist 2022.
Rapporten, der er den største af sin art i Norden, er baseret på data fra over 3.000 fuldtidsansatte jurister i Sverige, Norge og Danmark.
Brancherapporten Fremtidens Jurist 2022
Fremtidens Jurist 2022 sætter ikke kun tal på, hvor mange af de skandinaviske jurister, der har overvejet at sige op og hvorfor. Rapporten giver også indblik i, hvor langt juristerne er villige til at gå for at få balance mellem arbejdslivet og privatliv, hvilke muligheder de ser med ny teknologi, og hvor vigtigt det er for arbejdsgiverne at tage stilling til bæredygtighedsspørgsmålet for at være en attraktiv arbejdsplads.
Rapportens tre temaer:
Læs hele rapporten på www.karnovgroup.dk/fremtidensjurist
45% af juristerne har inden for det seneste halve år overvejet at sige op.
Andelen stiger eksponentielt med stressniveauet – af dem, der allerede har været syge på grund af stress, har hele 74% overvejet at forlade deres nuværende job.
Et ønske om en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv er den primære årsag til at overveje at sige op. Juristerne er parate til at gå langt for at få den ønskede balance: 61% er villige til at afvise en forfremmelse, 48% er villige til at forlade deres nuværende rolle, 36% er villige til at acceptere en lavere stilling, og 33% er villige til at acceptere en lønnedgang.
60% af jurister mener, at ny teknologi er en af drivkræfterne bag udviklingen af branchen. De vigtigste teknologiområder er: Teknologi til automatisering, teknologi til workflows og teknologi, der helt eller delvist erstatter juristen i enklere juridiske opgaver.
Juristerne mener, at de to hovedårsager til at investere i teknologi er højere produktivitet (68%) og mindre rutinearbejde (62%). Meget få jurister anser imidlertid nye teknologier for at være en integreret del af deres forretning. Frem for alt mener juristerne i den offentlige sektor, at de knap nok er kommet i gang – hele 35% - sammenlignet med 28% i advokatfirmaer og 15% i virksomheder.
Bæredygtighed er vigtigt for nutidens jurister og vil blive endnu vigtigere i fremtiden, både for virksomhedens brand og evnen til at fastholde og tiltrække de rigtige medarbejdere. 49% af juristerne mener, at det er vigtigt, at deres virksomhed har en bæredygtighedsstrategi, og hele 60% ønsker, at deres fremtidige arbejdsgiver skal have en. 45% svarer, at deres virksomhed har en bæredygtighedsstrategi i dag, men kun 10% mener, at den er integreret i deres daglige arbejde.
Læs hele rapporten på www.karnovgroup.dk/fremtidensjurist
Gitte Trier, PR & Brand Communications Manager
Email: gitte.trier@karnovgroup.com
Karnov Group er en førende leverandør af forretningskritisk information inden for jura, skat, revision og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed i Danmark og Sverige. Med brands som Karnov, Norstedts Juridik, Notisum, Legal Cross Boarder, Forlaget Andersen, Ante, Bella Intelligence, LEXnordics, DIBkunnskap og Echoline leverer Karnov Group viden og indsigt, der gør flere end 80.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger, hurtigere – hver dag. Med kontorer i København, Stockholm, Oslo, Paris og Malmø beskæftiger Karnov Group i dag ca. 290 medarbejdere. Nettoomsætningen i 2021 beløb sig til SEK 878 mio. Karnov Group er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap-segmentet under “KAR”. For mere information, besøg www.karnovgroup.com