Nyhed


24. september 2021 - Nyhed

Karnov Group starter pilotprojekt op med hybrid arbejdsplads


Som i mange andre virksomheder blev udviklingen i Karnov fulgt tæt lige fra pandemiens begyndelse, og man prøvede af forudse, hvorledes hjemmearbejdspladserne ville påvirke indfrielsen af mål, overholdelse af deadlines, kundepleje og intern kommunikation. På trods af at det var ukendt terræn for både ledelse og medarbejdere, så forløb alt overraskende godt.


“Vi opdagede, at vores medarbejdere tog hjem, omstillede sig til hjemmearbejde og eksekverede i en grad, som vi aldrig kunne have forudset”

Gennem de seneste 18 måneder har vi lært meget om vores medarbejde. Det er blevet endnu mere tydeligt, hvor individuelt det er, hvad der motiverer os og skaber optimale arbejdsvilkår”, fortæller Charlotte Arup, Chief Human Resources Officer hos Karnov Group AB.


Baseret på denne erfaring blev medarbejderne hos Karnov Group budt velkommen tilbage fra sommerferie til et helt nyt pilotprojekt med hybride arbejdspladser. Den nye løsning tilbyder medarbejderne en ordning med to faste kontordage og tre fleksible dage, hvor man kan arbejde hjemme eller på kontoret – alt efter eget behov.


Sammen med resten af management-gruppen besluttede jeg i foråret at spørge alle medarbejder direkte, hvordan de ville foretrække at arbejde efter pandemien. Vi sendte et spørgeskema ud, hvor vi bad om alle medarbejderes holdning til, hvordan vi bedst kunne sikre et godt socialt samspil mellem kolleger, og stadig tilbyde at arbejde hjemmefra”, fortsætter Charlotte Arup.

dkkg-image-1400x760-tech

Fleksibilitet og hjemmearbejdsplads

Medarbejdernes svar har lagt grunden til det nye pilotprojekt, som startede i slutningen af sommeren, og som løber frem til årets udgang. Herefter vil man evaluere og se på, om der er behov for nye justeringer.


Tre dage om ugen har Karnov-ansatte nu fleksibel arbejdsplads og kan arbejde, hvorfra det passer dem bedst. Hver fredag er en ”fixed” dag, hvor alle medarbejdere møder ind på kontoret, spiser frokost sammen, holder tværgående møder og afholder sociale arrangementer.


Derudover har hvert team valgt en ugedag, som passer alle bedst muligt. På denne dag afholdes fysiske og kreative møder i de enkelte teams.


Vi har forsøgt at imødekomme så mange ønsker som overhovedet muligt; det gælder både ønsker fra dem, som trives bedst på kontoret med mennesker omkring sig, og fra dem, som foretrækker at arbejde hjemme. Er vi sikre på, at dette er den rigtig løsning fremover? Bestemt ikke, for vi udvikler os hele tiden. Vi lærer nyt, vi tilpasser os, og vi lærer nyt igen. Det vigtigste er, at vi gør det sammen”.


Selv om Karnov Group har startet det nye pilotprojekt op, betyder det ikke, at der bliver skåret ned på kontorpladserne. Faktisk har Karnov netop investeret i yderligere 500 kvadratmeter på kontoret i København for at sikre god plads omkring medarbejderne og for at kunne inkludere de mange nye legaltech start-ups, der investeres i.

Fakta om medarbejder undersøgelsen

Mere end 280 medarbejdere - fra Karnov Groups svenske afdeling Norstedts Juridik og Karnov Group i København - blev spurgt, hvordan de ønskede at arbejde, når kontoerne genåbnede efter COVID-19-restriktionerne.


98 % af alle ansatte svarede på spørgeskemaet.


De fleste medarbejdere ønskede at forsætte med hjemmearbejdsplads 2-3 dage om ugen.


Baseret på medarbejdernes ønske og behov for at møde kolleger fysisk besluttede Karnov Group at introducere to faste dage på kontoret, hvor fysiske møder og sociale arrangementer afholdes.

For mere information - kontakt:

Gitte Trier, PR & Brand Communications Manager
Email: gitte.trier@karnovgroup.com

 

Karnov Group

Karnov Group er en førende leverandør af forretningskritisk information inden for jura, skat, revision og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed i Danmark og Sverige. Med brands som Karnov, Norstedts Juridik, VJS, Notisum, Legal Cross Border, Forlaget Andersen, LEXNordics og DIBkunnskap leverer Karnov Group viden og indsigt, der gør flere end 80.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger, hurtigere – hver dag. Med kontorer i København, Stockholm, Oslo og Malmø beskæftiger Karnov Group i dag ca. 280 medarbejdere. Nettoomsætning var i 2020 771 mio SEK. Karnov Group er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap segmentet under “KAR”. For mere information, besøg www.karnovgroup.com