Pandemiens påvirkning af erhvervslivet og konsekvenserne for den juridiske industri

Da coronapandemien spredte sig fra Kina til resten af verden i begyndelsen af 2020, havde det store konsekvenser for den globale handel. I forsøget på at inddæmme pandemien blev hele samfund lukket hurtigt ned, medarbejdere i virksomheder blev hjemsendt, og restriktioner på mulighederne for at bedrive virksomhed og rejse mellem lande blev indført. Erhvervslivet stod med andre ord over for helt nye problemstillinger, som begrænsede mulighederne for den frie bevægelighed af varer og tjenesteydelser i hele verden. En enestående vanskelig situation, som meget få virksomheder praktisk eller juridisk var forberedte på. Det resulterede hurtigt i forsinkelser i produktleverancer og stillede store krav til hurtige og effektive løsninger i forhold til kunder og leverandører.

Mange danske virksomheder blev direkte eller indirekte ramt af restriktioner som f.eks. forsamlingsforbud og nedlukninger. På få dage forsvandt disse virksomheders indtægtsgrundlag. Her var etableringen af økonomiske kompensationspakker, fleksible trepartsaftaler og udskudte skatte- og momsordninger afgørende for at undgå en stor konkursbølge.

En stor udfordring – som følge af pandemien – er den manglende bevægelighed for ansatte på tværs af grænser. Denne manglende bevægelighed har udfordret det opsøgende salg af varer og tjenesteydelser på det globale
marked. Danske virksomheder har som modsvar investereret intensivt i en øget digitalisering af deres forretning, som både nu og fremover skal gøre dem mere modstandsdygtige over for begrænsninger af denne karakter. En digital udvikling, som kun vil stige i de kommende år, og som det er afgørende, at den juridiske industri fortsætter med at understøtte ved legal-tech-initiativer.

Det er samtidig naturligt, at den juridiske industri i kølvandet på pandemien kommer endnu tættere på virksomhedernes nye forretningssituation. Dette gælder i forhold til at designe juridiske aftaler, som kan modstå uventede situationer, og ikke mindst være en proaktiv sparringspartner, som enten selv eller gennem netværk bidrager med løsninger på praktiske kommercielle og juridiske udfordringer globalt. Også gerne før problemerne opstår, hvilket kræver, at man som rådgiver sidder mindre på sit kontor og er mere ude hos virksomhederne.

Den stigende kompleksitet for virksomhederne stiller også krav til, at den juridiske industri enten selv eller i tætte samarbejder med andre rådgivergrupper følger virksomhederne ude på de globale markeder og værdikæder. En ny slags “facility management” af de juridiske problemstillinger, hvor forskellige kompetencer sættes sammen for at løse den samlede opgave. Såfremt den juridiske industri ikke tager denne udfordring op, vil andre kaste sig over dette med glubende appetit. På den måde har pandemien – også i den juridiske branche – været en game changer, som har ændret landskabet og åbnet for nye muligheder.

God arbejdslyst!