Denne artikel er skrevet til rapporten Fremtidens Jurist 2020 af:

Kristian Cedervall Lauta, prodekan for uddannelse og Jacob Graff Nielsen, dekan. Københavns juridiske fakultet

Den amerikansk-israelske nobelprismodtager Daniel Kahneman fik i 2011 stor offentlig gennemslagskraft med sin bog, ”At tænke – langsomt og hurtigt”. Bogen beskriver, hvordan den menneskelige hjerne opererer i to parralle systemer: System 1, der giver os mulighed for at handle hurtigt, intuitivt og effektivt og system 2 som er langsomt, logikbaseret og analytisk. Kahneman bruger den indsigt om hjernens modus operandi til at belyse alle de potentielle fejlslutninger, som sammenspillet mellem disse systemer fører til. Men modellen, som viser, at man både skal kunne handle hurtigt og reflektere langsomt, passer sådan set også ganske godt på uddannelsesudvikling. På den ene side skal jurauddannelserne altid levere dygtige kandidater, der kan opfylde eksisterende behov og forventninger fra arbejdsgiverne, og som hurtigt kan tilpasse sig arbejdslivet og -opgaver. På samme tid er det altid en forpligtelse for os at overveje, hvad der venter vores studerende på den lange bane, altså om 10 eller 20 år. At sikre, at jurauddannelsen ikke bare er relevant nu, men også i en forandret fremtid.

Digitalisering og digitale færdigheder er et godt eksempel på, hvordan vi gerne vil agere hurtigt og reflektere velovervejet. Når vi spørger arbejdsgiverne i dag, er de således godt tilfredse med de digitale færdigheder, vores kandidater har; og dette er ikke mindst fordi, jurauddannelsen igennem de seneste fem år har gennemgået en hurtig og effektiv transformation. Stort set alle obligatoriske fag på uddannelsen behandler i dag problemstillinger relateret til eller direkte foranlediget af den digitale udvikling. De studerende får, sammen med gode samarbejdspartnere, i stigende omfang tilbudt hackatons, adgang til tværfaglige kurser og en lang række specialiserede valgfag med fokus på digitale kompetencer. Alt sammen for at vi hurtigt og effektivt har kunnet møde en stigende efterspørgsel på digitale færdigheder - både fra vores studerende og arbejdsgiverne.

Dette til trods tænker vi stadig langsomt. Vores oplevelse er nemlig, at selvom disse indsatser opfylder et eksisterende behov – opfylder de ikke nødvendigvis et fremtidigt. Vi har igennem det seneste halvandet år kortlagt, hvad andre lignende uddannelser gør, i hvilket omfang vores eksisterende fag kan opfylde behovet for grundlæggende digitale kompetencer, og vi har været i dialog med en række aftagere med særlig interesse i, og viden om, digitalisering. Resultatet er en række anbefalinger til vores Studienævn om yderligere at intensivere vores indsats omkring digitalisering – så de kandidater, der sendes på arbejdsmarkedet om 5-10 år står endnu bedre rustet på dette område end dagens kandidater. Vi har også igangsat et større samarbejde med blandt andre IT-Universitetet for at sikre, at vores undervisere i de kommende år bliver tilbudt videreuddannelse, der kan understøtte udviklingen. Det er ikke let at spå om fremtiden, og der er derfor også behov for at få arbejdsgivernes syn på fremtidens behov. Vi glæder os i den sammenhæng til en yderligere styrket dialog med sektoren om, hvordan vi bedst muligt styrker disse kompetencer uden at gå på kompromis med vores credo: At lave Danmarks dygtigste jurister.