Den 11. marts tog den digitale udvikling i Danmark et kæmpe hop, hvor mange danskere på ét døgn forlod storkontorerne og inddragede gæsteværelser, soveværelser og stuer til hjemmekontorer. Den digitale færdighed har stået sin test hos mange virksomheder og i dag, 3 måneder senere, jonglerer vi dagligt med Zoom, Teams og andre digitale medier: Godt nok tvunget af omstændighederne, men nu med en langt større digital bevidsthed.

Hos Karnov har et af vores fokusområder længe været udvikling af værktøjer til digital overlevering af viden og dokumenter. I tæt samarbejde med et udvalg af vores kunder har vi gennem det seneste år minutiøst gennemgået de rutiner, som kan udfordre effektiviteten i dagligdagen. Målet er at designe målrettede værktøjer, der baseret på de reelle behov kan skabe værdi i form af effektivt overblik – uafhængigt af fysisk tilstedeværelse. Dette uanset om du er partner, advokat eller advokatfuldmægtig.

På baggrund af det tætte samarbejde har Karnov tidligere i år lanceret Karnovs Materialesamling, og næste projekt står nu klar i kulissen.

Et af de værktøjer, som er udviklet på baggrund af det tætte samarbejde med vores kunder, er Karnovs Materialesamling: Den digital materialesamling er en tidsbesparende måde at forberede sig professionelt til retten, og vi ser også muligheder i bedre videndeling ved brug af værktøjet. Man kan genbruge fremsøgte retskilder og tidligere materialesamlinger, så man undgår unødigt og gentaget arbejde.” siger Jesper Kingo, CTO Karnov Group.

dkkg-image-900x600-kingo

Fuld speed frem i udviklingsafdelingen

Om det næste store projekt i pipeline fortæller Jesper Kingo: ”Vi er lige nu i fuld gang med det næste projekt, som bliver fremskyndet pga. den udfordring, vi ser i branchen med digitalt hjemmearbejde i juridiske teams. I tæt samarbejde med nogle af vores kunder er vi i gang med at udvikle et værktøj, som effektivt sikrer kundens juridiske team et bedre overblik over den juridiske kildesøgning og dermed optimerer det interne samarbejde. Vores mål er at udvikle et værktøj, som støtter vores kunder i en hverdag, hvor mange samtidige sager er svære at holde i luften på en gang. Det har vi en løsning på, som vi hermed gerne vil invitere flere kunder til at prøve af.

Inden det nye værktøj kan blive udbudt til vores kunder, skal det igennem en række tests internt i Karnovs udviklingsafdeling og også – endda vigtigere – hos et udvalg af advokathuse, som får mulighed for at få indflydelse på det endelige resultat.

 

 

Karnov Group er en førende leverandør af forretningskritisk information inden for jura, skat, revision og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed i Danmark og Sverige. Med brands som Karnov, Norstedts Juridik, VJS, Notisum, Change Board Member/Legal Cross Boarder og Forlaget Andersen leverer Karnov Group viden og indsigt, der gør flere end 60.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger, hurtigere – hver dag. Med kontorer i København, Stockholm og Malmø beskæftiger Karnov Group i dag ca. 240 medarbejdere. Karnov Group er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap segmentet under “KAR”. For mere information, besøg www.karnovgroup.dk


For yderligere information


Karnov Group

Gitte Trier

PR & Brand Communications manager
Email: gitte.trier@karnovgroup.com
Telefon +45 25 47 77 99

Del

Et spændende nyt projekt i pipeline


Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsmails og få information om nye artikler, produktudgivelser, webinarer og meget mere.

Nyhedsmails. Ja tak