Hurtigere adgang til principielle domme
Vi har i år udviklet det digitale værktøj Bridge, der forener teknologi med den dybe faglige ekspertise, der ligger i arbejdet med principielle domme. Dette gør, at du fra 2018 får langt hurtigere adgang til de principielle domme fra Ugeskrift for Retsvæsen:
- Mere end dobbelt så hurtig publicering
- Samme høje ekspertise og kvalitet
Endnu bedre søgemuligheder
Som advokat eller jurist skal du ofte navigere i en kæmpe mængde information. Vi gør det nemmere for dig at finde de dokumenter, der er relevante for dig. Og skærer det væk, der er irrelevant. Følg med, når vi i resten af 2017 åbner for nye tidsbesparende søgefunktioner:
- Kom hurtigere til dit materiale med ny intuitiv søgning på forsiden
- Endnu mere dybdegående søgninger
Afgørelser fra flere instanser
Det bliver ikke kun lettere at finde relevant indhold på Karnov Online. Du får også endnu mere relevant indhold til rådighed. Fra november tilføjer vi på Karnov Online løbende afgørelser fra følgende instanser.
- Ankestyrelsen
- Datatilsynet
- Resumedatabasen
- Statsforvaltningen – det kommunale tilsyn
- Ankenævnet for patenter og varemærker
De fem instanser er blot begyndelsen - vi udbygger løbende med nyt relevant indhold og flere søgemuligheder.
Unikt historisk materiale
Bemærk også, at hvis du har adgang til historisk materiale fra UfR, så har du i år fået adgang til en stor mængde historisk UfR-materiale. Vi har nemlig digitaliseret alt historisk domsmateriale, så du har yderligere 30.000 historiske domme fra alle kendte instanser samt litterær afdeling fra 1867-1949 til rådighed.
Har du spørgsmål eller kommentarer til projektet, er du velkommen til at kontakte Karnov Groups Head of Digital Transformation, Nichlas Brødegaard Resch på nichlas.resch@karnovgroup.com
Om Karnov Group
Karnov Group Danmark er en del af koncernen Karnov Group.
Karnov Group baner vej for retssikkerhed og er leverandør af forretningskritisk information og workflow-løsninger til europæiske fagfolk inden for jura, skat og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed. Med indhold leveret af over 7.000 anerkendte forfattere og eksperter leverer Karnov Group viden og indsigt, der gør flere end 500.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger hurtigere – hver dag.
Med kontorer i Sverige, Danmark, Norge, Frankrig, Spanien og Portugal beskæftiger Karnov Group omkring 1.200 medarbejdere. Karnov Group er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap-segmentet under “KAR”. For mere information, besøg www.karnovgroup.com