Der lurer en stor utilfredshed med de gamle arbejdsformer, hvor fleksibilitet ofte kun er envejs og work-life-balance er noget, som de unge taler om.
Karnov Group har spurgt mere end 3500 fuldtidsansatte jurister og advokater, om de mener, at deres arbejdsplads gør nok for bedre work-life-balance.
- Kun 32 % oplever, at deres arbejdsplads gør en aktiv indsat for bedre work-life-balance.
Rapporten viser en tydelig udfordring for branchen, idet 71 % mener, at det bliver work-life-balance, som i fremtiden bliver det våben, der skal fastholde dygtige medarbejdere.
"Ansatte advokater og advokatfuldmægtige i Danmark udfylder en vigtig funktion i samfundet, og med dén funktion følger et stort ansvar, krav om en stor indsats samt gode muligheder for at skabe en spændende og udfordrende karriere. Men der skal også være plads til at dyrke familie, venner og interesser" - Mathias Dahlerup Krarup, Formand Djøf Advokat
En sund balance mellem privatliv og arbejdsliv er altså en mangelvare, og det er de unge jurister, som går forrest.
- 66 % af alle adspurgte under 30 år vurderer work-life-balance som den vigtigste faktor i deres arbejdsliv.
Anderledes ser det ud for 50+-generationen, hvor blot 35% vurderer work-life-balance som vigtigt.
Noget skal altså ændres, hvis man i fremtiden vil fastholde medarbejdere. Den holdning bakkes op af 85 %af alle adspurgte.
Download rapporten her og læs blandt andet om, at det er blandt virksomhedsjuristerne, der er størst fokus på work-life-balance.
Download Fremtidens Jurist 2020
For yderligere information
Gitte Trier
PR & Brand Communications manager
Email: gitte.trier@karnovgroup.com
Telefon +45 25 47 77 99
Om Karnov Group
Karnov Group Danmark er en del af koncernen Karnov Group.
Karnov Group baner vej for retssikkerhed og er leverandør af forretningskritisk information og workflow-løsninger til europæiske fagfolk inden for jura, skat og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed. Med indhold leveret af over 7.000 anerkendte forfattere og eksperter leverer Karnov Group viden og indsigt, der gør flere end 500.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger hurtigere – hver dag.
Med kontorer i Sverige, Danmark, Norge, Frankrig, Spanien og Portugal beskæftiger Karnov Group omkring 1.200 medarbejdere. Karnov Group er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap-segmentet under “KAR”. For mere information, besøg www.karnovgroup.com