“Jeg er normalt en meget glad mand, men de få gange, jeg for alvor kan blive i dårligt humør, det er, når jeg får at vide, at folk har kørt store mistænkelige transaktioner gennem Jyske Banks system. Jeg kan godt en gang imellem være bange for, at kriminelle transaktioner og ikke mindst det sociale bedrageri, vi oplever, på sigt ødelægger sammenhængskraften i samfundet. For vi står overfor markante udfordringer med den grønne omstilling, med andelen af ældre, der stiger, og vi skal gøre noget mere for vores børn og unge, så der er et kæmpe behov for, at der ruller penge ind i statskassen”, siger han.
Jyske Bank og især Anders Dam har de sidste år markeret sig i den offentlige debat med skarpe holdninger og tiltag, der ifølge banken selv har til formål at dæmme op for nogle af de udfordringer, som vi i Danmark oplever med alt fra skatteunddragelse, hvidvask og momskarruseller.
Alene i 2018 indberettede Jyske Bank 625 selskaber til SØIK for mistænkelig bankaktivitet. 622 af disse var ikke omfattet af en revisor, og det fik banken til fra 1. januar 2019 at indføre krav om, at alle selskabskunder skal have revisor på deres regnskaber, hvis de vil være kunder i Jyske Bank. Ifølge Anders Dam er det nye krav et konkret eksempel på, hvordan banken tager hånd om et af samfundets helt store problemer.
“Snyd med skat og moms er et kæmpe problem. Vi indberettede mistænkelige transaktioner sidste år for mellem 4 og 4,3 mia. kroner. Det er bare i Jyske Bank, og vi udgør ca. 10% af markedet. Så jeg vil gætte på, at transaktionsbeløbene ligger mellem 40 og 43 mia. på samfundsplan”, siger han.
Vi er (...) blevet bedre til at spotte mistænkelige transaktioner, men graden af spekulation i at snyde bliver også mere udspekuleret. Det er ligesom et krigsspil, der hele tiden udvikler sig med nye våben og forsvarsværn
Med den nye revisorpligt var forventningen, at man så ville se et fald i indberetninger. Men det har mod forventningen ikke været tilfældet.
“Jeg havde jo glædet mig til at se et fald i antallet af indberetninger ved det her tiltag. Men der kan jeg bare se, at antallet af indberetninger er fordoblet i forhold til 2017 og også steget i forhold til 2018. Og det, tror jeg, er en kombination af to ting. Vi er dels blevet bedre til at spotte mistænkelige transaktioner, men graden af spekulation i at snyde bliver også mere udspekuleret. Det er ligesom et krigsspil, der hele tiden udvikler sig med nye våben og forsvarsværn. I årets første fem måneder har vi indberettet 330 mistænkelige transaktioner fra selskaber, mens det var 169 i 2017. Men jeg hører, at det er en generel tendens i branchen, at der indberettes stadig flere mistænkelige transaktioner. Så vi må jo bare gøre endnu mere for at komme det her til livs.”
Det kontantløse samfund
Udover revisorpligten, der er rettet mod bankens selskabskunder, så er der også initieret tiltag rettet mod privatkunderne. For også her er der penge at hente – penge, som retmæssigt tilhører statskassen.
“Vi har lukket alle vores kasser – det hænger sammen med, at vi ønsker at undgå røverier og i lyset af kundernes faldende efterspørgsel efter kontanter. Og i relation til det har vi foreslået, at man fra politisk side nedsætter en kommission, der skal undersøge, om vi kan indføre det kontantløse samfund i f.eks. 2025. Der er aldrig nogen, der har spurgt ind til, hvad det betyder. For mig er det kontantløse samfund, at vi stadig har lidt mønter på lommen og måske en 200-krone-seddel. Men hvor hovedparten af alle transaktioner foregår elektronisk.”
Anders Dam henviser til vores nordiske naboer, hvor man f.eks. i Sverige arbejder sig hen mod en total udfasning af fysiske penge i 2023. Og i Norge har man desuden fokus på hyppige seddelombytninger.
“I Norge siger man, at f.eks. 200-krone-sedlen skal skiftes til en ny 200-krone-seddel, og så giver man et kort varsel til en ombytning. Og her skal borgerne jo så give en forklaring på, hvor de har pengene fra, hvis de har usædvanligt mange af disse sedler. Og nogle møder så ikke op og undlader at deltage i ombytningen, og så er de jo bare beskattede 100 %.”
Hos Jyske Bank har man selv afskaffet muligheden at hæve 1000 kr. sedler.
“I 70% af de underretninger, vi laver, indgår der på et eller andet tidspunkt et udtræk af kontanter. Når man ser på den samlede pengeforsyning i Danmark, som er ca. 70 mia. i mønter og sedler, så udgør 1000-krone sedlen 34 mia. Og der er jo ingen af os, der har sådan en seddel på os. Så den er nok brugt i helt andre sammenhænge.”
Snyd med skat og moms er et kæmpe problem. Vi indberettede mistænkelige transaktioner sidste år for mellem 4 og 4,3 mia. kroner.
“Vi er den første landsdækkende bank, der har lukket samtlige kasser. Vi har udfaset 1000-krone-sedlen. Og når året er omme, har vi ikke flere udendørs hæveautomater, kun i afdelingernes lobby, og der skal du have et kreditkort for at komme ind og hæve efter afdelingens lukketid. Vi agter at nedbringe maxbeløbet, du kan hæve i automaterne, og vi agter også at indføre, at det kun er Jyske Bank-kunder, der kan hæve i automaterne efter lukketid. Det fjerner ikke hvidvask og skattesnyd. Men vi kan mindske skandalerisikoen for Jyske Bank og ikke mindst vil disse tiltag være med til at nedbringe problemet generelt. Og det er jo bankernes samfundsmæssige opgave at medvirke til det.”
Hvordan går det, SKAT?
Løsningen på problemerne med hvidvask og skattefusk ligger ikke kun hos bankerne, som ifølge Anders Dam uretmæssigt får skylden for rigtig meget.
“I stedet for at straffe os banker for ikke at fange alle, som laver mistænkelige transaktioner, og som alligevel ikke bliver retsforfulgt, ville det så ikke være bedre, at vi som branche går hånd i hånd med politikerne. Så kan vi få lukket nogle af de kanaler, så de kriminelle ikke kan få penge ud af systemet, og dermed er der større sandsynlighed for, at der kommer flere penge i statskassen?”
Han er ikke i tvivl om, at besparelserne på SKAT også bærer en stor del af ansvaret for den tillidskløft, der vokset mellem offentligheden og myndighederne.
“Hvis du spørger mig, så er det helt åbenlyst, at de besparelser, man har lavet i SKAT, har haft skadelige langtidsvirkninger. SKAT står derfor ligesom bankerne i en meget dyb tillidskrise. Vi skal jo have et samfund, hvor de virksomheder, der gør deres ting ordentligt, har nogle fair konkurrencevilkår. Det er ikke i orden, at nogle virksomheder bare kan smyge sig uden om, lukke selskaber i et væk og flytte penge over på den anden side af grænsen.”
Ifølge Anders Dam handler det om at lave tydelige systemer og ændringer, der gerne må skræmme dem, der tænker, at snyd med skat og manglende indberetninger blot er bagateller. For der er meget at hente, hvis man ændrer fødekæderne, igennem hvilke kontanterne flyder.
“Af de 30 største kontant-hævere i første kvartal hos Jyske Bank, er de 20 af dem indrapporteret for mistænkelige transaktioner. Og derfor, hver gang jeg ser sådan noget som det her, så tænker jeg: Hvad kan vi gøre ved det? Vi har ansvaret for, at vi yder vores bidrag til samfundet. Vi bliver aldrig helt fri for, at der udføres mistænkelige transaktioner gennem os, for vi kan ikke fange det hele. Men vi gør alt, hvad vi overhovedet kan”, siger han og supplerer:
“Lad os sige, vi lykkes med at nedbringe kontantmængden hævet fra Jyske Bank ved at lukke vores udendørs automater. Og hvis man politisk lukker flere af de her kanaler og indfører seddelombytninger med jævne mellemrum, så får de kriminelle det sværere og sværere.”
Men er det manglende indberetninger til SKAT, som er den største trussel for vores samfund? På trods af de mange milliarder, der både mangler i de store udbytteskandaler og i de offentlige gældssystemer, så er der særligt ét område, hvor både SKAT, bankerne og virksomhederne skal holde ekstra godt øje.
“Den allerstørste risiko lige nu, det er cyberrisici. At nogen bryder ind og lukker bankens systemer ned eller lænser konti upåagtet. Den anden er hvidvask, hvor vi ved, at vi alt for ofte bliver misbrugt.”
