"Det bedste råd, jeg kan give, det er, at man skal følge den vej, man føler er den rigtige for en selv. Jeg tænker altid på ordsproget: ”stay humble, stay hungry” – for at huske på altid at udfordre mig selv, da det er der, man udvikler sig mest.”
Den rigtige vej for Cecilie Alexandra Skov har ført hende vidt omkring.
For mens hun i dag trods sin unge alder allerede er ansat som konsulent hos EY med fokus på international skat og governance, så er hendes vej ind i skatteland ikke den gængse.
For de flestes vedkommende starter det med mange års uddannelse, men for Cecilie startede det med en tur på den store scene i Dansk Melodi Grandprix tilbage i 2015, kontorelev hos Finanstilsynet og videre til en rolle som sekretær hos PWC og nu som konsulent hos EY. Fælles for alle stop på vejen er, at man ikke har kunnet gå til opgaven uden at give alt, man har. For mens der selvsagt er stor forskel på popmusik og powerpoint-præsentationer, så tager hun stadig noget med fra musikken.
”Jeg bliver i dag udfordret på en helt anden måde, men min baggrund med musik og dans har gjort mig særlig bevidst om vigtigheden af altid at præstere og levere. Jeg tror, at jeg i en tidlig alder fik en god forståelse for selvdisciplin, da jeg ofte kunne sidde foran klaveret 15 timer om dagen blot for at lære at spille en symfoni af Mozart, Beethoven eller Bach uden brug af noder, men kun hukommelsen. Jeg kan tydeligt huske følelsen af ikke at ville stoppe, før jeg havde ”nået mit mål”, som jeg klart kan mærke går igen, når det handler om levering af opgaver i mit daglige arbejde. For mig er det imidlertid ikke nok at levere, men at levere kvalitet til rette tid – uanset at det kræver hårdt arbejde, ofte på lidt skæve tidspunkter.”
Til dagligt er det DAC6, der fylder meget i hverdagen. Cecilie Alexandra Skov er dagligt ansvarlig for at udvikle videomateriale til brug for intern og ekstern læring i EY’s MDR Tool, som skal benyttes globalt i EY, ligesom også forretningsudvikling og markedsmonitorering fylder meget. Faktisk blev direktivet hendes springbræt.
”Arbejdet med MDR var en af de første arbejdsopgaver, som jeg blev tildelt, da jeg startede i EY. Der er tale om ny EU-lovgivning, som endnu ikke er fuldt implementeret i de fleste medlemsstater, så da jeg blev præsenteret for MDR, havde jeg ikke så meget indsigt i det. Jeg brugte derfor meget tid på at sætte mig ind i baggrunden for direktivet med henblik på at kunne bidrage til at rådgive vores kunder om, hvordan denne lovgivning kan påvirke deres transaktioner. Det at have sat sig ind i lovgivningen og problematikker gør, at jeg nu kan præsentere og videreformidle.”
I arbejdet med DAC6 oplever Cecilie Alexandra Skov en kæmpe efterspørgsel efter at forstå nuancerne i direktivet, og netop derfor er videreformidling en vigtig faktor for hende i hendes daglige arbejde.
Der er nemlig stor forskel på, hvordan de enkelte EU-lande har implementeret direktivet, og det giver udfordringer for de virksomheder, der har grænseoverskridende aktiviteter og som dermed kan være omfattet af direktivet.
”En af de største udfordringer, som vi oplever, er at fastlægge rækkevidden af direktivet. Der er stor forskel på, hvordan de respektive EU-medlemsstater implementerer direktivet i national ret, samt fortolkningen af, hvilke transaktioner som bliver omfattet af de 15 kendetegn og derved bliver indberetningspligtig,” siger Cecilie Alexandra Skov og bruger Polen som eksempel, der var et af de første lande, der implementerede direktivet og som har strammet skruen udover, hvad direktivet pålægger – f.eks. implementerede den polske regering allerede MDR med virkning fra 1. januar 2019. Altså næsten halvandet år før mange andre europæiske lande, inklusiv Danmark.
”I Polen har man udvidet virkningsområdet for MDR til også at omfatte indirekte skatter, hvilket ellers i direktivet specifikt er undtaget. Forskellene på implementering og fortolkning af direktivet i de respektive medlemsstater gør det svært for virksomhederne at danne sig et fuldt overblik over, hvilke transaktioner som kan udløse indberetningspligt, samt hvilke formelle krav der måtte være for at overholde den lokale lovgivning.”
Og i denne proces er det helt afgørende, at man kan visualisere nuancerne for klienterne. Og her bruger Cecilie sin kreative baggrund aktivt.
”Jeg tror, at en af mine forcer er, at jeg altid har været omstillingsparat og været i stand til at identificere problemstillinger. Hvis ikke jeg har haft erfaring med at løse den pågældende problemstilling, har jeg formået at tilegne mig den fornødne viden og kompetencer til at kunne løse dem.
Min kreative side kommer derfor særligt til udtryk, når vi skal udarbejde materiale i forbindelse med forretningsudvikling, eller når vi skal formidle noget skatteteknisk på en letforståelig måde til kunder, således at vores rådgivning bliver operationel.”
Work and progress
Mens mange 23-årige er i gang med en videregående uddannelse og bruger deres fritid på diverse sociale aktiviteter, så ser Cecilie Alexandra Skovs hverdag lidt anderledes ud. For at sikre en balance mellem arbejds- og privatliv sørger hun for at tilrettelægge sin uge, for at udnytte tiden optimalt.
”Jeg har meget faste rutiner, for at jeg kan arbejde, som jeg gør. Jeg træner som oftest om morgenen på kontoret, og så arbejder jeg derefter. Aftaler med venner er planlagt i god tid, men jeg har mine rammer, og jeg ved, hvordan jeg skal gøre alt for at få det hele til at fungere,” siger hun.
Det er en tilbagevendende diskussion, den om mængden af arbejde og antallet af timer lagt på kontoret. Er det godt, eller er det skidt? Cecilie Alexandra Skov er ikke i tvivl. De mange timer, hun ugentligt lægger på kontoret, er givet godt ud. Hun føler ikke, at der bliver taget noget fra hende, da det er hendes eget valg og egne ambitioner, der styrer, hvor meget hun arbejder.
”Jeg arbejder mange timer om ugen – og jeg prioriterer det derfor også meget højt. Jeg er utroligt glad for mit arbejde, og jeg ser alle de timer, jeg lægger, som en investering i min karriere. Jeg ser det som en stor fordel, at jeg er privilegeret med mange spændende og udfordrende arbejdsopgaver, som gør, at jeg har mulighed for at lægge den tid, jeg ønsker,” siger hun.
Det presserende spørgsmål er selvfølgelig, hvorvidt mængden af timer er lig med værdi. For Cecilie er det 1:1, for når man som hende er involveret i utroligt mange klienter og opgaver, så er det helt naturligt at bruge lang tid på hver klient, så alle får det bedste produkt.
”Jeg sætter en ære i at kunne levere et produkt, som skaber værdi for kunden. Jeg føler, at udbyttet er utroligt stort, for vi formår at gøre dét ekstra for vores kunder.”
Men har det så omkostninger for den unge konsulent, når hun lægger timer svarende til en dobbelt uge for mange? Ifølge hovedpersonen selv handler det først og fremmest om forholdene på arbejdspladsen, og at man brænder for sit arbejde. At man lægger mange timer, er ikke ensbetydende med et umenneskeligt arbejdspres.
”Jeg tror, at det handler om, under hvilke forhold man arbejder, og de muligheder og perspektiver der er for at udvikle sin karriere. Hos EY har vi et meget fleksibelt miljø. Fleksibiliteten gør det nemmere at balancere sin hverdag, og jeg føler ikke, at det er hårdt, da jeg er drevet af min rolle, mine opgaver samt den opbakning, der er fra ledelsen til at lade mig udfolde mine ambitioner og fortsætte min personlige og faglige udvikling, som er meget afgørende for, at jeg kan lægge de timer, jeg gør.”
Hun ved dog godt, at de mange timer er en livsstil lige nu, og at der vil være mere eller mindre travle perioder igennem karrieren, ligesom der også kan være andre forhold, som vil skulle prioriteres.
”Min ambition er at blive leder inden for markedsudvikling hos EY inden for Tax and Law. Jeg starter bl.a. på en HD til august, og på sigt ønsker jeg at have et endnu større internationalt perspektiv, hvilket heldigvis er en mulighed i en global organisation som EY. Jeg føler mig privilegeret over de muligheder, som jeg har fået, herunder at arbejde tæt sammen med Carina og have hende som en mentor. Jeg har muligheden for på nærmeste hold at tage ved lære fra hende og vil fortsat arbejde hårdt for at vise, at jeg kan leve op til det ansvar, jeg bliver givet.”
