”Der er fuldstændig overvældende statistisk evidens for, at verden løbende bliver bedre”. Så er vi ligesom i gang. For Lars Tvede er optimist, når det gælder fremtiden. Selv opfatter han sig selv som ’klar realist’.
Den 62-årige iværksætter er en flittig debattør og er ikke bleg for at forholde sig til de finansielle institutioner og ikke mindst de finansielle markeder. Til dagligt residerer han i Schweiz, hvorfra han bl.a. driver venture kapital-virksomheden Nordic Eye og fire andre virksomheder.
Men Lars Tvede er også forfatter til lang række bøger, og senest har han netop udgivet bogen ’Supertrends – 50 ting du bør vide om fremtiden’. Men hvad bør man egentlig vide om fremtiden, når man arbejder med skat, transaktioner og økonomi? Ifølge Lars Tvede skal man bl.a. tage de digitale valutaformer seriøst, for de kommer til at ændre vores tilgang til penge fundamentalt.
Problemet er, at penge i dag i er ikke-programmerbare. De er ikke smarte.
”Før i tiden solgte industriproducenter blot produkter. Så solgte man produkter med tilknyttede services. Og så blev det ofte til, at man solgte services med tilknyttede produkter. Derefter fulgte at gøre services til en kontrakt, altså et abonnement, såsom at abonnere på film eller sokker. Der er vi nu. Det næste bliver så at koble det til smarte valutaer, og det er ikke rigtig startet endnu. Problemet er, at penge i dag i er ikke-programmerbare. De er ikke smarte. Men vi er nu lige i starten af en udvikling i verden, hvor penge bliver programmerbare. Og det vil udløse en eksplosion af kreativitet”, siger han og perspektiverer sin pointe med to eksempler:
”Når der er recession, beskriver økonomer et problem, de kalder ”pushing on a string”. Man giver folk flere penge for at sætte gang i hjulene, men i stedet for at bruge dem, sætter folk dem i banken. Og banken tør ikke låne dem ud, så de placerer dem i nationalbanken, hvor de jo kom fra. Men forestil dig nu i stedet, at et land kommer ind i en dyb recession og denne gang er pengene programmeret til at miste værdien meget hurtigt.
Derfor er borgerne voldsomt tilskyndet til at bruge dem hurtigt. Hvis vi bygger videre på den tanke, så kunne det også være en enkelt sektor der er i krisekrise, men så kan nationalbanken udstede penge programmeret kun til brug i denne sektor. Det kalder man farvede penge. Så vi går fra fysiske penge, til digitale penge og nu snart til programmerbare penge. Det er vanvittig spændende.”
Vi skal regulere brugen af regulering
Der er en helt klar årsag til, at Lars Tvede har bosat sig i Schweiz. Lovjunglen der omgiver skatteområdet og særligt reglerne for erhvervsdrivende i Danmark og mange steder i Europa er ifølge ham yderst skadelig for incitamentet for at drive virksomhed. Og det kan i sidste ende betyde et komplet nedbrud af de økonomiske institutioner, som vi kender dem i dag. For selvom tilslutningen til Europa i mange europæiske lande er stigende og både økonomi og arbejdsmarkedet klarer sig rigtig godt, så mener Tvede, at unionen er i krise.
”Økonomierne vokser, men EU er den økonomiske hovedregion i verden med den laveste strukturelle vækst, og EU's økonomi minder mig om sporten traktorpull, hvor traktoren trækker på stadigt mere dødvægt, indtil den stopper helt. Europa er kommet ret langt i den proces, og det kalder økonomer for overinstitutionalisering. Dvs. at man laver for mange forhindringer mod frivillige transaktioner. Man får simpelthen for høje skatter og for mange forbud.
Mængden af love og regler i Danmark er eksempelvis tredoblet på de de 28 år fra 1989 til 2017. Man skal jo ikke være raketforsker for at se, at den trang til at lave love og regler ultimativt kan føre til samfundets sammenbrud”, siger han, og henviser bl.a. til ’Big History’-metoden, hvor forskere anvender mønstre i historiske forløb og nedslagspunkter til at forudse fremtidens realiteter. En metode, der har fået stor økonomisk støtte af selveste Bill Gates, men som af nogle forskere kritiseres for at være for snæver og præget af såkaldt ’tunnel vision’.
På den anden side har lovarbejdet og fælles regler internt i EU været en motor for den vækst og fred, som Europa har set siden sin formelle oprettelse som union i 1973. Lars Tvede anerkender dog også behovet for lovgivning. Men kompleksiteten og mængden er løbet løbsk.
”Der kommer flere og mere indviklede produkter, og derfor er det forståeligt, at der også kommer flere love. Men det kan ikke forklare en tredobling af lovjunglerne på knapt tre årtier. Og vi skal huske, at når kompleksiteten bliver for stor, bliver det et problem i sig selv. F.eks. i forhold til skattesystemet, som er i total krise. I Danmark er hele skatteopkrævningssystemet ved at bryde sammen under sin egen kompleksitet. Derudover vil jeg påstå, at det i mange vestlige lande er næsten er umuligt at drive især en mindre selvstændig virksomhed uden jævnligt at overtræde en masse love, for du har ikke en chance for hverken at kende dem alle eller at overleve økonomisk, hvis du skal følge dem alle.”
Skatteminister Morten Bødskov udtalte desuden for nylig til Berlingske, at det vil tage mindst 10 år før skattevæsenet er fuldt oprettet.
Kunstig intelligens og kryptovaluta
Et naturligt fremskridt i udviklingen af fremtidens transaktioner og pengestrømme er de digitale kryptovalutaer. Og mens formidlingen af mulighederne og udfordringer ved disse af mange omgange har drejet sig om for eller imod ideen om kryptovalutaer, så er det ifølge Lars Tvede en uundgåelig udvikling, som vi skal prise velkommen.
”Det er som at bekæmpe dampmaskiner i starten af den industrielle revolution eller internettet i 90erne. Og det er folk ved at forstå. Facebook har annonceret Libra. Nu kommer Wallmart også med en kryptovaluta. Alle er i gang. De Schweiziske banker er all over the place med projekter. Selv JP Morgan, hvis i øvrigt særdeles kompetente direktør tidligere udtalte sig i meget voldsomme vendinger mod kryptovalutaer, lancerer nu selv en. Løbet er helt og aldeles kørt. Og det skal ikke stoppes, men fremmes. Men skal tilpasse lovgivningen, så man får mest mulig ud af den givetvis fantastiske og herlige innovation, der kommer ud af det”, siger Lars Tvede.
Han ser en verden, hvor vores fysiske tegnebog om få er helt eller delvist erstattet af en digital ’wallet’.
”Jeg ser en verden, hvor alle borgere har en digital wallet på deres smartphone, hvor de har forskellige valutaer, men de har også smart money som bonuspoints som f.eks. fra Coop og SAS og et hav af andre virksomheder. Det vil gøre det meget nemmere at lave smarte transaktioner, og så fjerner det en masse bøvl. På den her måde bliver hele pengesystemet meget lettere. Det er jo the internet of value. Det internet, vi kender i dag, er jo primært internet of information, og nu får vi en platform for værdi, som simpelthen vil gøre verden og folks liv mere effektivt. ”
Og rejsen hen mod en øget digitalisering af vores valutaer og vores penge som helhed er allerede i gang. Faktisk bruges f.eks. kunstig intelligens allerede af de banker, som servicerer os kunder hver dag, siger Lars Tvede.
Man estimerer, at 50-60% af al børs- og valutahandel i dag bliver håndteret af computere, og en hastigt voksende del heraf involverer AI
”Man estimerer, at 50-60% af al børs- og valutahandel i dag bliver håndteret af computere, og en hastigt voksende del heraf involverer AI. Et andet eksempel er, at man bruger kunstig intelligens til at finde tegn på misbrug af kreditkort og faktisk også til at lave kreditvurderinger. Det er altså meget sandsynligt, at banken bruger kunstig intelligens, når du skal ansøge om et banklån. Og så bruger man i stigende grad kunstig intelligens i venture kapital-branchen til at tracke, hvilke virksomheder der er størst investeringspotentiale i. "
Det finansielle samarbejde med computeren
Ifølge Lars Tvede er man i Schweiz langt fremme i forhold til implementeringen af digitale systemer – både hos de erhvervsdrivende, men også hos de offentlige myndigheder.
”I byen Zyg, hvor jeg bor, står der faktisk ”Bitcoins accepted here” på indgangen til borgmesterkontoret. Man kan også handle med bitcoins via billetautomater på jernbanestationerne. Der findes nu nye banker, godkendt af det lokale finanstilsyn, der udelukkende handler i krypto. Og i Zug kan man nu indbetale selskabskapital med kryptopenge. Den imødekommethed har gjort, at der nu alene i det såkaldte Crypto Valley i Zug nu er ca. 750 blockchain-firmaer med en samlet markedsværdi på omkring 20 milliarder dollars. Dertil kommer enorme formuer fra folk, der investerede i kryptopenge tidligt."
Men hvordan kan det være, at man i Schweiz har taget denne digitalisering til sig så hurtigt i forhold til mange andre EU-lande? Ifølge Lars Tvede skal årsagen findes i mindsettet hos myndighederne.
”Da jeg kom til Schweiz i ’94, der gik vores sekretær ned og registrerede vores virksomhed hos kommunen. Hun kom så tilbage og sagde, at kommunen i stedet for at trække repræsentationsbidrag fra med bilag, så foreslog de, at hver medarbejder kunne trække 2000 schweizerfranc fra om måneden i repræsentation, og det var det. Det sparede os så meget tid. Et andet eksempel: Jeg fik for nogle år siden besked fra skattevæsnet om, at de gerne ville møde mig – der var åbenbart kommet nye regler, som ville betyde, at min virksomhed kunne betale en del mindre skat. Ikke mere, men mindre. De ville bare sikre sig, at jeg havde forstået det og fik ændret selskabets status. Så skattevæsnet opfører sig som virksomheder, der er underlagt konkurrence, og de opfatter borgere som kunder, som skal behandles så godt, at de er tilfredse.”
Lars Tvede ser med spænding på udviklingen, der ifølge ham vil udløse en eksplosion af innovation på de finansielle markeder.
”I forhold til fremtidens transaktioner så er vi i mine øjne på vej mod en verden, hvor vi kan programmere stort set alt. Så ligesom vi har smarte telefoner, så vil vi også lave smarte transaktioner. I praksis betyder det bl.a., at vi får smart contracts, som eksekverer sig selv. Hvis du f.eks. forestiller dig, at du skal sende en container fra et land til et andet, så kan der sidde en GPS-sensor på den, som gør, at når containeren når frem til sin destination, så overføres pengene automatisk. Men vi vil også i stigende grad automatisere fortolkningen af lovjunglerne, hvilket i øvrigt i begrænset omfang kan afhjælpe nogle af problemerne med de konstant voksende lovjungler. Vi kan altså gøre lovene maskinlæsbare. En byggeansøgning kan eksempelvis gøres computer-til-computer, så godkendelse eller afvisning med forklaring kommer på sekunder i stedet for uger eller måneder, om ikke år. En advokat kan ligeledes på sigt samarbejde med et AI system, som tjekker, om der bliver lavet fejl, eller om noget bliver overset. Ligesom man har fundet ud af, at en AI computer og en skakspiller i fællesskab er en magtfuld kombination. Vi skal altså ikke tænke så meget på kapløb mellem mennesker og maskiner som i stedet på kapløb mellem mennesker med maskiner og mennesker uden maskiner. Det maskinassisterede menneske er fremtiden, også inden for services.
