Det er en uvis tid, vi befinder os i. For nogle i hvert fald. Ikke alene i forhold til, at DAC6 snart træder i kraft, men også i forhold til, at den verden, vi befinder os i nu, ser meget anderledes ud, end den gjorde tilbage i 2018, da EU-direktivet blev vedtaget. Dengang, hvor ingen endnu havde hørt om COVID-19.
Dansk Industri (DI) er som Danmarks største erhvervsorganisation i kontakt med både små og store danske virksomheder hver dag. Der bliver af nogle udtrykt bekymring for den kommende periode. Andre virksomheder mener modsat, at det er der ikke nogen grund til.
DI’s skattepolitiske chef, Jacob Bræstrup, siger selv:
”DI og det store flertal af danske virksomheder bakker op om robuste skatteregler og effektiv skattekontrol, både i Danmark og internationalt. Og vi forstår godt tanken med DAC6-direktivet, hvor landene pålægger rådgivere og virksomheder at ”flage” dispositioner, der potentielt kan indebære skatteundgåelse.”
Han fortsætter:
”Men vi har også i hele lovgivningsforløbet i EU og Danmark advaret mod, at de forhold, som skal indberettes, bliver for omfattende, så der skal bruges unødvendige ressourcer i virksomhederne og skattemyndighederne på at behandle indberetninger, som ikke har nogen reel virkning. Dermed tager det tid fra vigtigere opgaver – aktuelt f.eks. med håndtering af corona-situationen.”
Forskellige regler skaber forvirring
De forskellige EU-medlemslande skulle ifølge direktivet vedtage og offentliggøre deres egne nationale DAC6-lovgivninger pr. 31. december 2019. De lovgivninger kunne medlemslandene både vælge at lægge tæt op ad direktivet eller at gøre det bredere end EU-direktivets anvendelsesområde.
”Landene implementerer helt forudsigeligt reglerne på forskellig vis, hvilket betyder, at virksomhederne eller deres rådgivere er nødt til at bruge ressourcer på at nærlæse reglerne i alle lande,”
siger Jacob Bræstrup.
Blandt de lande, der har valgt at udvide direktivet, er Portugal og Polen. Deres lovgivning er udvidet til også at omfatte indenlandske ordninger (ordninger, der ikke er grænseoverskridende) samt i nogle tilfælde indirekte skatter som moms. Mens DAC6-direktivet omfatter 15 kendetegn (hall-marks), som kan udløse indberetningspligt, så omfatter de polske regler tilsyneladende 24, og Polen har tilmed fremskyndet ikrafttræden til 1. januar 2019 i stedet for direktivets ikrafttræden 1. juli 2020.
Udover det afviger medlemslandene fra hinanden: hvordan der skal rapporteres, på hvilket sprog der skal rapporteres, hvem der er påkrævet at rapportere, hvordan den indrapporterede information behandles, og om relevante skatteydere skal arkivere oplysninger om deres brug af et tidligere rapporteret arrangement i hvert følgende år, de bruger det. Virksomheder og rådgivere kan eksempelvis i nogle lande blive afkrævet indberetningen på lokalt sprog og i andre lande blive krævet indberetningen på engelsk. Nogle lande skal have indberetningen i et bestemt elektronisk filformat, nogle lande via en egen formular på hjemmeside og nogle via en digitalt signeret indberetning sendt per e-mail.
Og det er ærgerligt set fra et virksomhedsperspektiv, mener Jacob Bræstrup:
”DI havde gerne set fuldt harmoniserede DAC6-regler, så virksomhedernes skatteafdelinger kunne nøjes med at læse ét sæt regler i stedet for 27 landes lovgivning og vejledninger. Det ville styrke EU’s indre marked og også gøre det nemmere sammen at høste erfaringerne og målrette indberetningskravene hen ad vejen,” siger han.
Oven i hatten kommer der også, at der er betydelige forskelle i de maksimumbøder, der kan udstedes i de forskellige lande. Bøder, der varierer fra 5.100 euro i Bulgarien, op til 870.000 euro i Holland og 4.700.000 euro i Polen. Nogle medlemslande har endnu ikke specificeret maksimumbøde.
De forskellige tilgange går især ud over virksomheder med en lille intern skatteafdeling, da det kan lægge beslag på forholdsvis store mængder af ressourcer, mener DI.
De store vil lettest løfte opgaven
De fleste danske virksomheder har enten slet ikke en selvstændig skatteafdeling eller en meget lille intern skatteafdeling bestående af nogle enkelte personer. I disse tilfælde vil virksomhederne formentlig ofte overlade det meste arbejde vedrørende international skat til deres revisor eller skatterådgiver – og DAC6-indberetningskravene kommer derfor til at betyde større tal på rådgiverregningen. Men sådan ser det ikke ud for alle virksomheder – herunder Novo Nordisk, med en stor intern skatteafdeling, og VKR Holding A/S, med en lille intern skatteafdeling. Du kan læse, hvordan DAC6 ser ud fra deres side af bordet et andet sted i dette magasin.
Jacob Bræstrup tør godt give et bud på, hvem der i denne situation kommer til at få lettest ved at løfte indberetningskravene.
”De allerstørste danske koncerner med en central skatteafdeling og specialister vil få lettest ved at håndtere DAC6-indberetningskravene, men kan have brug for juridisk bistand fra udenlandske rådgivere om indberetningskravene i lande, der stiller krav ud over EU-direktivet. Danske koncerner med skattefolk placeret mere decentralt rundt om i koncernens udenlandske selskaber, kan have en særlig udfordring med at opnå fuld sikkerhed for, at alt indberettes,” siger han og fortsætter:
”DAC6-reglerne om indberetning skaber væsentlig usikkerhed i mange danske virksomheder med aktivitet i udlandet. EU-direktivet er omfattende og teknisk, og så er der oven i forskelle fra land til land.
...Selvom indberetningen opfylder alle danske krav, kan virksomhederne risikere bøder i andre lande,” siger DI’s skattepolitiske chef Jacob Bræstrup.
Manglende implementering i EU-lande skaber usikkerhed
Det er dog ikke kun forskelle eller nuancer i implementeringen af direktivet, men også landes manglende vejledninger, som skaber bekymring i virksomhederne.
Selvom de forskellige medlemslande skulle have implementeret og offentliggjort egne DAC6-lovgivninger ved udgangen af 2019, er der stadig 15 lande, der enten mangler at vedtage lovgivningerne eller har vedtaget lovgivning på en måde, som ikke lever op til EU-reglerne – herunder f.eks. Belgien, Cypern, Frankrig, Portugal, Spanien og Sverige – og ingen informationer om Grækenlands status er endnu tilgængelig. Det har fået Kommissionen til at sende en formel åbningsskrivelse den 24. januar 2020 til de omhandlede lande om krænkelse af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Det kan give virksomhederne i de forskellige lande problemer, da de ikke vil få særlig lang tid til at omlægge sig det specifikke lands vejledning.
Danmarks egen lovgivning blev som bekendt vedtaget den 19. december 2019 og bekendtgørelse den 27. december 2019, men vejledning blev først endeligt udgivet den 17. april 2020 i en mere detaljeret juridisk form. Trods den sene udmelding er DI positiv over for vejledningen.
”Vi havde gerne set, at reglerne var implementeret endnu tidligere i Danmark og vejledning udarbejdet tidligere, fordi virksomhederne efter reglerne skal indberette dispositioner fra 25. juni 2018. Men vi må sige, at det er vores indtryk, at Danmark gør det ganske udmærket i forhold til en del andre lande.
...Nu er det vigtigt, at de danske skattemyndigheder kan vejlede virksomhederne om reglerne og har en konstruktiv tilgang til de første indberetninger,” siger DI’s skattepolitiske chef Jacob Bræstrup.
Corona kan muligvis udsætte indberetningsfristen
Ligesom corona-situationen har betydet, at f.eks. selvangivelsesfristen udskydes til september, så kan virusset også få betydning for DAC6.
Den førende erhvervsorganisation i forhold til EU-anliggender, BusinessEurope, der repræsenterer erhvervsorganisationer i 35 lande og herigennem over tyve millioner virksomheder i alle størrelser, har for nyligt skrevet et brev til EU-Kommissionen. Her opfordrer BusinessEurope til at gøre datoen for den endelige implementering af lovgivningen i medlemslandene mere fleksibel for at give virksomheder, rådgivere og skattemyndigheder mulighed for at fokusere på at håndtere corona-situationen på bedst mulige måde.
I brevet står der bl.a., at BusinessEurope bakker op om robuste skatteregler og kontrol, men at implementeringen af reglerne bør foregå, så virksomhederne og skattemyndighederne har mulighed for at sætte sig ind i landenes implementering, inden der skal ske indberetning:
”Vi er nødt til at sikre, at DAC6 spiller så afgørende en rolle som muligt i kampen mod svig og unddragelse. En forhastet implementering af direktivet uden ordentlig vejledning risikerer, at virksomheder sender uklare svar til skattemyndighederne og dermed underminerer både effektiviteten af direktivet såvel som at skabe unødvendige juridiske og omdømmemæssige risici for virksomhederne.”
De afslutter med at anmode om, at EU-Kommissionen vil muliggøre en udsættelse af selve indberetningsfristen. Der vil dog stadig skulle indberettes vedrørende dispositioner foretaget fra 25. juni 2018.
”Sådan en udskydelse vil betyde, at virksomhedernes skatteafdelinger og rådgivere kan fokusere på at håndtere corona-situationen nu, hvor mange virksomheders overlevelse og ansattes levegrundlag står på spil, og så kan udarbejde det nødvendige materiale til indberetningen, når corona-situationen er overstået,” siger Jacob Bræstrup. DI er selv medlem af BusinessEurope og støtter derfor ligeledes op om forslaget.
EU-Kommissionen har tidligere udtrykt en modvilje mod at udsætte rapporteringsfristerne, men har fredag den 8. maj 2020 præsenteret forslag om ændring af reglerne, så indberetningen udsættes tre måneder. For at få virkning vil forslaget til ændringsdirektiv skulle vedtages af EU-landene med enstemmighed. Om det ender med, at indberetningsfristen bliver udskudt, og i så fald med hvor lang tid, tør Jacob Bræstrup ikke gisne om, men EU-Kommissionens ændringsforslag er et vigtigt første skridt, påpeger han.
