Jeg synes, at det er virkelig spændende,” siger Susanne Dahl, da samtalen falder på EU-Domstolen. Samtidig rykker hun lidt frem på stolen, som sætter hun sig i stilling til at fortælle mere. Hendes interesse for EU-Domstolens domme blev særligt dyrket, mens hun sad som kontorchef på momsområdet, hvor EU-retten ofte blev inddraget. Mange af dommene har hun både læst forfra og bagfra, indrømmer hun. ”Det er spændende at sidde med sager, hvor EU-Domstolens domme skal fortolkes.
Det er EU-Domstolens tilgang og den måde, den formulerer sig og stiller præmisserne op. Det giver væsentlige fortolkningsbidrag. Man skal virkelig have den skarpe brille på,”
siger Susanne.
Vi bliver ved den skarpe brille. Den benytter Susanne Dahl sig nemlig også af i sin stilling som ledende retsformand for Landsskatteretten. Susannes berøring med EU-Domstolen i sin nuværende stilling vender vi tilbage til lidt senere. Det var allerede på studiet, at Susannes interesse for skatteområdet blev etableret, da hun studerede jura på Aarhus Universitet: ”Vi havde nogle utroligt gode undervisere i skatteret. Professor Jan Pedersen, der stadig er på universitetet i dag og er utrolig aktiv, var virkelig inspirerende, og han var medvirkende til, at jeg sidder her i dag. Og det gælder ikke bare mig, men mange andre af hans tidligere studerende, jeg kan se rundt omkring i skatteverdenen.”
At Susanne tidligt fandt sin retning, betyder også, at hun nu er gået ind ad døren Ved Vesterport i 27 år, hvor hun har set stor værdi i at bruge sin faglighed og saglighed til at udvikle sig selv og arbejdspladsen. Hun sidder på et kontor med udsigt ud over bl.a. Vesterport, Cirkusbygningen og Palads. Hun har som ledende retsformand fået den samme udsigt, som hun havde for 27 år siden – dog er bl.a. udsigten til rådhusuret røget i takt med byggerier – det er lidt sjovt at tænke på, synes hun.
Jagten på facit og retssikkerhed
Til spørgsmålet om, hvad det helt konkret er ved skatteområdet, der tiltaler hende, svarer hun prompte: kompleksiteten! ”Det har betydning for alle i samfundet, og de skatteretlige problemstillinger er ofte komplekse. Der er meget jura i det og mange skøn. Man bliver aldrig helt færdig. Havde jeg ikke læst jura, havde jeg nok valgt et studie, der indeholdt meget matematik. Det er det der med at tage stilling til de problemstillinger, der viser sig i praksis, og finde de korrekte løsninger. Det går juraen også i høj grad ud på.”
Det betyder noget for hende at være med til at præge Landsskatteretten. Det at have en afgørende stemme i forhold til, hvor Landsskatteretten er og skal være. ”Jeg vil gerne fastholde de gode værdier.
Landsskatteretten blev oprettet i 1938 og har efter min opfattelse haft stor legitimitet sådan generelt. Og det vil jeg gerne fastholde. At man har denne her værdi og centrale rolle i samfundet, og at man udfylder rollen.”
Samtidig ser hun også en værdi i at tage skridt, så Landsskatteretten følger med tiden og er moderne og tidssvarende. Mere digitalisering har stået på prioriteringslisten, og nu kan retten votere digitalt, i stedet for at der skal sendes store kasser med sagsakter ud til retsmedlemmerne. Hun har også besluttet, at der skal holdes retsmøder vest for Storebælt for at yde en bedre service for de borgere og virksomheder, der ikke befinder sig i københavnsområdet.
Susanne ser Landsskatteretten som et organ, der spiller en central rolle i at sikre retssikkerheden på skatteområdet. Landsskatteretten har en stor skattefaglig kompetence, og retten træffer afgørelse i rigtig mange sager, herunder principielle sager. Landsskatteretten er dermed også med til at sikre, at kun et mindre antal sager går videre for at finde deres endelige afgørelse.
”Den skatteretlige kompetence – sammenholdt med, at vi er underlagt forvaltningslovens regler og principper – giver et godt grundlag for at klagebehandle på en god og saglig måde. Og der er uafhængigheden utrolig vigtig. Vi er ikke pot og pande med medarbejdere fra Skattestyrelsen eller de andre styrelser, der har truffet de afgørelser, som vi ser på. Vi er uafhængige i forhold til de andre styrelser, departementet og ministeren.
Der er ikke nogen, der kan pålægge os at gå i en bestemt retning i sagerne. Neutraliteten og uafhængigheden, tror jeg, er afgørende for, at vi kan være med til at sikre retssikkerheden på skatteområdet.
De er bærende for tilliden til klagebehandlingen og øger også tilliden til det samlede skattesystem,” siger Susanne.
”Og det er sjældent, vi bliver underkendt af domstolene,” slår Susanne fast.
Hun mener, dette er udtryk for, at Landsskatteretten træffer de rigtige afgørelser i langt de fleste tilfælde, og at retten gør sig umage med at begrunde afgørelserne.
Snakken bevæger sig hen på, at det i nogle tilfælde kan tage lang tid, før en borger eller en virksomhed står med den endelige afgørelse.
”Det kan desværre tage rigtig lang tid,” siger Susanne.
Tiden spiller en rolle
Susanne slår to ting fast. Hun vil ikke blive politisk – og der er ting, hvor hun ikke er den rette til at svare. Men hun vil gerne fortælle, hvad hun tænker om forskellige områder.
Og så slår hun fast, at sagsbehandlingstiden er steget, og den er steget væsentligt. ”Det er rigtig ærgerligt og nok den største udfordring, der er og har været,” forklarer Susanne.
”Heldigvis er der et stærkt fokus på at få sagsbehandlingstiden ned, og der bliver arbejdet målrettet på det.”
”Den lange sagsbehandlingstid skyldes primært sagernes liggetider i forbindelse med sagsforberedelsen i Skatteankestyrelsen – selve afgørelsesfasen spiller mindre ind på den samlede sagsbehandlingstid.”
Retssikkerhed er at få en rigtig afgørelse men også inden for en rimelig tid, så derfor mener hun absolut, at tiden spiller en rolle: ”De fleste foretrækker nok en grundig og dybdegående behandling frem for en hurtig afgørelse. Men der er et punkt, hvor smertetærsklen er nået, så begynder det at blive retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,” siger Susanne.
Og Susanne er meget opmærksom på, at den lange sagsbehandlingstid kan have konsekvenser for den enkelte borger eller virksomhed, både økonomisk og hvordan man skal handle fremadrettet. ”Jeg tror, at det kan være virkelig belastende for en borger at gå og vente i meget lang tid på en afgørelse og ikke vide, om man skal betale penge eller skal have penge.”
Susanne ser en beskeden fremgang. Det ser ud til, det forsigtigt går den rigtige vej. For borgernære sager er der nu et mål om en sagsbehandlingstid på maksimalt 12 måneder. Samtidig skal det ikke gå ud over de tunge og gamle sager. Under coronakrisen voterede retten skriftligt og digitalt, mens retsmøderne var lukket ned. Da de fik lov til at åbne, holdt de ekstra retsmøder og fik indhentet stort set alle de aflyste, som var op mod 100 møder. ”Så vi har fokus på det,” slår Susanne fast. Sammen med Skatteankestyrelsen har Landsskatteretten også fokus på at få fremmet meget principielle sager så meget som muligt. Det er sager, hvor det er særlig vigtigt, at sagsbehandlingstiden ikke trækker ud, bl.a. fordi andre sager afhænger af dem.
Susanne bemærker samtidig, at der ikke længere er så mange små og nemme sager. Sagerne er generelt blevet mere komplekse og tidskrævende. Sagerne er mere omfangsrige, og de har ofte et internationalt aspekt. Tunge sager tager tid, og der er en række sagsskridt under forløbet, der både skal sikre, at sagerne oplyses, at borgerne kommer til orde, og at sagens problemstillinger behandles tilstrækkeligt grundigt.
Langt tilløb til EU-Domstolen
Susanne havde ni år som kontorchef i momskontoret, hvor EU-retten som nævnt spillede en stor rolle, og derfor har hun også en stor bevidsthed om at anvende EU-retten og EU-Domstolens domme på de områder, hvor det er relevant. ”Vi fortolker EU-rettens domme og inddrager dommene i de sager, hvor spørgsmålet er, om en dansk retsregel eller anvendelsen af reglen er i strid med EU-retten.” EU-Domstolen spiller en vigtig rolle i disse sager. ”Det er almindeligt antaget, Landsskatteretten har de karakteristika, der skal til for at kunne forelægge for EU-Domstolen, men fordi vi ikke er den øverste instans, har vi ikke pligt til det. Der har været sager, hvor vi har gjort os overvejelsen, men den helt rigtige sag har bare ikke været der endnu.”
Skatteydernes sager skal fylde mest i statistikkerne
Vender vi blikket tilbage til de klagesager, der afgøres i Landsskatteretten, er det primært borgerne eller virksomhederne, der går videre til domstolene. Når Landsskatteretten har truffet afgørelse i en sag, kan Skatteministeriet dog også beslutte at indbringe sagen. Det sker ikke i ret mange sager. Jeg spørger Susanne, hvorfor der indbringes mange flere sager fra skatteyderne og så få fra myndighederne. I de situationer, hvor skatteyderen indbringer sagen, er det, fordi skatteyderen ikke har fået medhold og ikke er tilfreds med resultatet. I de sager, hvor Skatteministeriet går til domstolene, har skatteyderen fået medhold.
”Det hører til undtagelsen, at Skatteministeriet indbringer vores afgørelser, og sådan mener jeg også, det skal være. Det er jo afgørelser, hvor virksomheder eller borgere efter en grundig behandling i Landsskatteretten har fået medhold, og de har en forventning om, at nu er skattesagen slut.
...Alle har jo et ønske om, at tvister mellem staten og skatteyderne finder en endelig løsning. På den anden side kan der jo være behov for, at meget principielle spørgsmål bliver vurderet ved en domstol,”
siger Susanne. ”Der er jo også nogle, der mener, at ministeriet slet ikke burde kunne indbringe Landsskatterettens afgørelser for domstolene. Det begrænsede antal sager, ministeriet i praksis indbringer, afspejler vel også en tilbageholdenhed fra ministeriets side.”
