Han hedder Tommy V. Christiansen. Men langt de fleste kalder ham ’Tommy V’. Det V kunne både stå for Visionær, Vittig eller Vinder-af-Karnovs-Skattepris-2016, men egentlig står V’et bare for Vestergaard.
’Men mine venner kalder mig altså mest bare for Tommy’, smiler han indledningsvist og inviterer mig til at gøre det samme.
Vi sætter os i et rum, der med sine skinnende klinker, mahognimøbler samt træfigurer og farverige krukker langtfra ligner et advokatkontor. Men det er altså, hvad det er – Tommy V’s advokatkontor beliggende i Harlev. En lille flække, man kun kan komme til med egen bil, eller med bus 11 fra Aarhus, en god portion tålmodighed og sko, der godt må blive lidt beskidte.
”Jo altså, det blev Harlev, fordi vi gerne ville have et sted, hvor vi både kunne bo og arbejde. Vi aftalte oprindeligt, at vi skulle på pension lidt tidligere … men det er jo ikke sådan, når man trives godt med det, man laver,” starter Tommy ud.
Han rundede sidste år de 70 år, hvor han med festskriftet ”Skat – med omtanke” blev hyldet af kolleger, professorer, samarbejdspartnere og en højesteretsdommer, for især sin store indsats inden for dansk skatteret.
I dag er han gået ned på 30-40 timer om ugen, der i dag kun i begrænset omfang inkluderer advokatarbejde, og primært omfatter arbejdet som medlem af Skatterådet – på nuværende tidspunkt som fungerende formand – bestyrelsesarbejde og skribent på diverse artikler, som bl.a. bliver lagt op på ægteparrets egen hjemmeside, V.dk, eller offentliggøres i Jyllands-Posten, samt foredragsvirksomhed i skatteret.
”Og så kan jeg også drive min egen virksomhed ’Advotax’ herfra,” fortæller Bodil, som i mellemtiden har sat sig ved Tommys side i den mørke lædersofa. Hun fortsætter, mens hun skænker kaffe op.
”Det er egentlig Tommy, der oprettede en virksomhed med det navn for mange, mange år siden, i 90’erne, men jeg fik heldigvis lov til at låne det. Det er et super navn!” smiler hun og kigger over på sin mand.
Jeg spørger dem, hvad hun måtte give for det.
”Ja, altså det var jo ikke helt billigt. Opvasken hver dag i to år”, siger Tommy med et smil.
”Tommy, hvis du skal være helt ærlig, har du jo aldrig taget opvasken alligevel.”
Trommeslageren med en sag på halsen
Tommys første introduktion til skatteområdet, og...
...der hvor hans interesse blev vakt, var, da hans ungdomsband Firebirds fik en skattesag på halsen.
”Der kunne jeg godt se, at det var nok en god ide at sætte sig ind i det. Så jeg begyndte at læse lidt om det, og kort tid efter begyndte folk omkring mig at spørge mig til råds. Jeg havde måske læst to sider af en bog om skat, men de havde ikke læst nogen. Men det var jo ikke den store viden, jeg sad inde med”, smiler han og fortsætter fortællingen:
”Så jeg begyndte at læse til cand.merc.aud., fordi jeg havde fået at vide, at de havde masser af skatteret. Men så skete der det, at jeg kom lidt foran i studierne og ikke kunne afslutte det med det samme. Det svarer til, at du har pakket kufferten og er klar til at rejse, men det kan du ikke uden din tandbørste. Altså en lille detalje. Men så besluttede jeg mig for at følge jura på instituttets aftenhold for at bruge tiden nogenlunde fornuftigt. Og det syntes jeg faktisk var rigtig spændende.”
Tommy havde på dette tidspunkt dog ikke nogen ambition om, at det var det, han skulle lave. Det kom lidt per tilfældighed, da en ven bad ham om hjælp:
”Der var en af mine klassekammerater på aftenholdet, der havde brug for et lift til eksamenen. Det var dengang, man skulle transportere en skrivemaskine med til eksamen – og de var altså ikke helt lette. Og han havde ikke råd til en taxa.
Så jeg kørte ham afsted til eksamenen i min lille, meget gamle Saab og besluttede mig for også at prøve at gå til eksamen. Så bestod jeg med pæne karakterer. Og så var jeg jo ligesom i gang.”
Snart kunne Tommy altså rådgive mange flere end bare sine venner og familie og med en bredere viden, end den han havde fået fra de to sider, han dengang havde læst i en skatteretlig bog. Og det gjorde kun faget endnu mere interessant for ham.
”Hvis man interesserer sig for et emne, bliver man god til det, og så lytter folk faktisk til, hvad man har af synspunkter. Og så er det jo spændende, det med at kunne skubbe nogle fronter.”
Skatteret = Tommy V.
Tommy har beskæftiget sig med skatteret siden 1978, hvor han sideløbende med job som revisor blev ekstern lektor både på Aarhus Universitet og Handelshøjskolen, så derfor er det nærliggende at spørge ham, hvordan skatteretten egentlig har udviklet sig, mens han har været i branchen.
”Nu skal du bare prøve at se. Følg med mig. Det er nok den bedste måde at visualisere det på”, siger han, mens han nærmest springer afsted mod én af de mange bogreoler, der er placeret langs rummets vægge. Han trækker én bog ud. En bog, dengang kaldet Ligningsvejledningen, fra 1979, altså to år før Tommy afsluttede sin uddannelse som jurist, og to år efter, at han afsluttede cand.merc.aud.-studiet. ”Det er retningslinjer for, hvordan skatteretten skulle håndteres dengang”, fortæller han. Han bevæger sig et par hylder længere hen, og jeg står og venter på, at han vil trække en anden bog ud, men det sker ikke.
”Og så har vi her 2014-udgaven, nu kaldet ’Juridisk Vejledning’”, siger han og peger på en hel hylde med fjorten tykke bøger.
”Så man kan jo sige, at det er blevet noget mere kompliceret. Der er kommet flere regler, flere ting man skal have styr på. Men det synes jeg jo egentligt bare er godt”, fortæller han.
Det kan måske lyde en smule underligt, alle de mennesker taget i betragtning, der kæmper for en mere simpel skattelovgivning. Men ifølge Tommy er dette ikke ønskværdigt:
”Det er tomme ord, når der snakkes om, at skatteområdet skal simplificeres. Det, de tænker på, er, at det bliver nemmere for dem. Men i samme omgang bliver det jo også nemmere for alle andre folk – også dem, der gerne vil lave numre. Hvor mange huller vil man have, hvor finmasket skal det være? Jo mere finmasket, des flere regler. Sådan er det. Men den konsekvens bliver ikke rigtigt taget med.”
Tommy V. Christiansen
Advokatvirksomheden med hovedpersonens navn ’Tommy V. Christiansen’, som efter generationsskiftet i 2014 har skiftet navn til ’TVC’, gik fra at være ham selv og en sekretær med kontor i Skanderborg til at omfatte 166 medarbejdere fordelt i fire forskellige byer, da Tommy trådte ud i 2014. Den fortsat komplekse lovgivning kaldte på mere specialisering – noget, som Tommy fortæller, at han så tidligt. Derfor var det heller ikke noget, han var villig til at gå på kompromis med, selvom det kunne betyde 0’er på bundlinjen.
”I 1982 havde vi skatteret som fagområde, næste år var det skatteproces og skatterådgivning – to-tre år efter havde vi inden for skatteproces både: biler, fast ejendom, omgørelse osv. Så vi havde simpelthen efter en kort årrække en skatteafdeling på syv-otte mand, der havde hvert sit område inden for skatteproces, og i 2014, da jeg udtrådte af firmaet, var der omkring en halv snes jurister beskæftiget alene i skatteafdelingen”, fortæller han.
Dette fokus på specialisering betød også, at der i den spæde start ikke blev hentet særligt mange penge hjem, for nogle afdelinger kunne måske kun fylde deres tid ud få timer om dagen. Så skulle resten af tiden bruges på artikler, hente klienter, udvikle køreplaner osv.
”Så i starten kunne ham, der arbejdede med fast ejendom, sige: jamen, skal jeg ikke lige gå ind til ham med skatteret – han er fuldstændigt overbebyrdet og sidder til klokken ti hver aften.
Så ville jeg hellere ansætte en mere og gjorde det også, for jeg ville ikke have grænseoverskridende arbejde. Og jeg mener faktisk, at vi var ét af de første advokatfirmaer, der konsekvent gennemførte specialisering – understøttet af bødesanktioner.
Det giver jo en vis motivation for folk til at holde sig til deres eget fagområde. Det var dyrt, men jeg troede på konceptet”, fortæller han.
Kajkanter og citroner
Man kan næppe kalde Tommy en mand af få ord – men én ting, der er sikkert, er, at man endnu mindre kan kalde ham en mand af få ordsprog. Specialiseringen var én ting, Tommy ville have skulle kendetegne firmaet, men en anden var noget, som lå Tommy langt mere nært – og den bedste måde at sætte ord på det er ved at inkludere kajkanter, citroner og elastikker.
”Ordentlighed. Det har virkelig været noget, der optager mig. Du skal ikke lave noget, der ikke holder vand. Rettidig omhu, for at bruge en kendt mands citat.
Man skal ikke presse citronen for meget. Og man skal holde sig pænt fra kajkanten. Det har jeg sagt lige fra starten. Og alle de her tricks – jamen, jeg kender dem jo godt, men jeg vil hellere sige nej til klienten.
For det kan godt være, du står og har tørre fødder i dag, men der er mange eksempler på, at det, du laver, kritiseres om et år eller to. Så vi har haft forrygende få problemsager, fordi vi ikke har strammet elastikken så meget, at den er knækket.”
Denne tilgang var heller ikke noget, der just satte gang i forretningen i starten, da han måtte afvise flere klienter, der var ”for tæt på kajkanten”. Det satte sit præg på privatforbruget.
”Jeg kan huske, jeg var på besøg hos en ny større klient. På et tidspunkt var der en, der spurgte, hvad det egentligt var, jeg lavede, og jeg så måtte fortælle, at jeg var advokat og cand.merc. Og han kiggede så ud ad vinduet, og jeg kunne se, at han tænkte sig om. Jamen, hvorfor kører du så rundt i en Mazda 323? spurgte han”, griner Tommy og fortsætter med at fortælle, at den dog er blevet opgraderet siden.
Tommy V.ælten
Hvad kendetegner Tommy? Både Tommy og Bodil fortæller, hvordan han er kendetegnet ved en ekstrem ordentlighed og retfærdighedssans. Spørger man Bodil en gang til, vil hun fortælle, at han nok også er lidt stædig, mens hun sender ham et drillende blik.
”Jeg har en lav tolerance, når man snakker om snyd og ulovligheder. Så er jeg helt kold og kynisk.
Og det har jo også bragt mig i nogle situationer, hvor jeg har udtalt mig om nogle, ting hvor – hvis det var forkert – så havde karrieren nok røget sig en tur, hvis ikke jeg tager meget fejl.”
Her taler han bl.a. om nogle af de sager, som Tommy er kommet i vælten for: Tvindsagen, hvor Tommy var den første, der stod frem i tv og hævdede, at der var tale om misbrug af Tvinds humanitære fond, og Himmerlandsbank-sagen, hvor SKAT havde indrømmet banken et – efter Tommys opfattelse – ulovligt fradrag.
”Ja, folk sagde, ’han må være vanvittig, sådan som han siger, at SKAT laver noget ulovligt’. Der måtte jeg jo bare sige, at det er min overbevisning, og jeg er sikker på, at jeg har ret. Det endte så ud med, at undersøgelsesdommeren fastslog, at jeg havde ret. Men journalister ringer jo til mig indimellem og spørger mig om sådan noget, og så svarer jeg. Det er ikke fordi, jeg når at tænke, at jeg potentielt set kan miste både job og hus og kone på det”, ler han.
”Men ser jeg noget ulovligt, handler jeg på det – alt andet strider mod min natur. Og så skal man jo bare have en stor paratviden, og du skal ikke være fremmedgjort over for spørgsmålet.”
Faktisk passer det Tommy rigtig godt at have en stemme: at kunne være med til at forme udviklingen i skatteverdenen, for det er dét, han bliver ved med at vende tilbage til, at det er det, der driver ham allermest.
”Det, der altid er sjovt, det er, når man kan påvirke udviklingen på en hensigtsmæssig måde – ikke en politisk måde. En politisk påvirkning, det er jo noget med at få skatterne ned eller op – det, der interesserer mig, det er at se på den lov, man har lavet, eller de love, som vi har – hvor rammer det skævt? Skatterådet har truffet et par afgørelser, hvor grænsen for nogle regler blev skubbet, fordi det var helt oplagt, at her var en lovgivning, som ikke havde taget højde for den situation. Når man har det juridiske fundament på plads, så gælder det om at få overbevist omgivelserne om, at vi måske godt lige kan – ikke træde ved siden af – men skubbe lidt til grænsen. Det er også det, man har Skatterådet til.”
Dog er der stadig ét spørgsmål, som mangler at blive besvaret: Hjalp det så egentligt Firebirds, at Tommy V. lærte lidt mere om skat, så de kunne undgå fremtidige skattesager?
”Narh, det gjorde det nok ikke”, ler Tommy. ”Firebirds stoppede, da jeg flyttede til Aarhus. Vi var jo ellers verdensberømte i Frederikshavn og omegn, og for nyligt blev de bedt om at give en koncert i Frederikshavn. Det gjorde de, og med stor succes – men uden mig. Jeg deltog som tilhører. Det er jo mere end 50 år siden, jeg har været udøvende musiker.”
”Du har slet ikke fået sagt, at I var nordjyske mestre i slutningen af 60’erne, Tommy!” byder Bodil ind.
”Jojo, jaja, det var nu en fin tid.”
