Livet som iværksætter
Jakob Bundgaards rejse som iværksætter startede for ti år siden med et godt råd. Et råd, som han tog til sig med det samme, og som han den dag i dag stadig vender tilbage til.
”Jeg fik et råd, der lød,
’hvis man synes, man har lidt svært ved at passe ind i nogle foruddefinerede rammer, så er noget af det bedste, man kan gøre, at etablere nogle nye rammer’.
Og det er egentlig nok kendetegnende for alt det, jeg har gjort i mine nogle og tyve år på arbejdsmarkedet. Jeg har altid prøvet at lave nogle rammer, der passer til min personlighed,” fortæller han. ”Dermed har det nok altid ligget godt mentalt til mig at prøve kræfter med livet som iværksætter,” fortsætter han.
Dengang som i dag bugner markedet ikke med specialiserede levedygtige rådgivningskontorer med fokus på skat. Og uden at vide, hvem der egentlig skulle være Jakobs kunder, var det ikke desto mindre livet som selvstændig, han kastede sig over tilbage i 2012 efter mange år hos Deloitte.
”Jeg havde sikkert ikke klaret ’Løvens Hule’,” griner han, når han fortæller om starten af virksomheden.
For der var ikke lavet en gennemarbejdet kalkule af, hvad markedet manglede, og hvad potentialet var. ”Ikke fordi det var rent happy-go-lucky, vi var hverken uforberedte eller uden kvalifikationer. Men hvor vores plads helt præcis var på markedet, var vi mere uklare på,” fortæller han.
Jakob Bundgaard var dog ikke uklar på, hvad der manglede for ham, og hvad hans egen personlige kalkule skulle indeholde.
”Jeg havde lidt den approach på det tidspunkt i mit liv, at jeg ville næsten hellere gå til en super lav løn, men være lykkelig for det, jeg lavede, end jeg ville leve med nogle af de strukturer, som jeg ikke bryder mig så meget om.”
Han fremhæver bl.a. et længere ophold i Silicon Valley, hvor ideen om at starte ud som selvstændig for alvor ramte ham.
”Det har været skelsættende for mig at være en længerevarende periode i Silicon Valley i USA og opleve den dynamik og det liv, der er sådan et sted, og være tilknyttet Stanford University derovre, som er fænomenalt og lysår foran rigtig mange danske institutioner. Jeg er helt sikker på, at det har medvirket til, at jeg har haft modet til at etablere egen virksomhed på egne præmisser, ved at være der og opleve det og opleve den levende stemning, der er sådan et sted. Entreprenante folk, der kommer fra hele verden og klør ufortrødent på, og lykkes de ikke, nå ja, så prøver de igen, og så prøver de igen og igen. Det er en helt anden mentalitet, end hvad vi ser herhjemme.
Altså de første reaktioner, jeg fik herhjemme, da jeg sagde, at nu stifter jeg egen virksomhed, der spurgte folk ’er du nu sikker, der er jo rigtige gode jobtilbud, der ligger dér og dér’.”
Fokus på værdier og faglighed
Jakob Bundgaard er en af landets mest ihærdige skatterådgivere. Og så handler hans virke som skattespecialist om ordentlighed, troværdighed og ikke mindst benhård faglighed. De mange aftener gennem årene med diverse faglige skriverier er for ham ikke et nødvendigt onde, men en hobby. Og netop den akademiske tilgang til de skattefaglige problemstillinger er for Jakob en hjørnesten i CORIT Advisory.
”Hvis man kender baggrunden og har nærstuderet mange detaljer, så har man måske i flere situationer lidt lettere ved ikke at tage alle mulige forbehold. Man føler sig lidt mere sikker i sin sag på, hvordan det rigtige faglige resultat er.”
I forlængelse hæfter han sig ved en kedelig tendens, som han har oplevet i de senere år i sit arbejde.
”Jeg ser desværre tegn på det, jeg kalder intellektuel dovenskab i branchen
...– mange fortolker nu om dage lovgivningen med fokus på worst case-scenarier, hvor man pålægger sig selv en censur, som ikke stopper ved gældende ret, men faktisk agerer ud fra, at lovgivningen måske kunne tænkes at blive ændret i fremtiden eller fortolket anderledes af nogle andre. Der er således efter min vurdering sket et skred væk fra juridisk forankret analyse hen mod en mere frygtorienteret tilgang. Dette står i diametral modsætning til tidligere tiders nok mere formalistiske tilgang, hvor nogle måske har ment, at en del skatteplanlægning kunne udføres ved at læne sig op ad de formelle juridiske rammer.”
”Når man sidder med en kunde, og en rådgiver først har skreget ’ulven kommer’, er det noget nær umuligt at mane til besindighed ved hjælp af konkret juridisk analyse. Så er ånden ude af flasken, og så ageres der i vid udstrækning ud fra et ikke særligt realistisk scenarie, som er fremsagt uden et minimum af juridisk analyse eller endda med klar viden om, at der ikke er juridisk støtte for et sådant resultat. Men det er ikke alle, der kan gennemskue dette og derfor ikke kan sige fra over for den slags.
Jeg anser det sådan set også som lidt uanstændigt, når man samtidig tager sig godt betalt for sit arbejde.
Hvis man ikke er villig til at stå på mål for egen rådgivning, men skal tage 100 procent forbehold, mane skrækscenarier op, anbefale komplicerede strukturændringer og herefter bindende svar for så til sidst at sige, at virksomheden også bør tegne en forsikring mod skatterisikoen, så har man ikke været sit honorar værd efter min personlige mening,” siger han og tilføjer med et grin ”jeg ved godt, at jeg lyder som en sur gammel mand lige nu”.
Og så vender Jakob automatisk tilbage til de strukturer, som han nævnte ovenfor, at han ikke bryder sig om. For hvis der er noget, han ikke kan arbejde under, så er det miljøer, hvor man tilsidesætter fællesskabet for egen vindings skyld.
”Jeg fornemmer, at der foregår meget sub-optimering i rådgivningsbranchen, hvor man, selvom man egentlig er på samme team, kun er det et vist stykke ad vejen.
Når man så når et vist punkt, så er man faktisk ikke rigtig længere et team, så er man nærmere hinandens konkurrenter, selvom man er i samme virksomhed.
Det er min fornemmelse, at dette fænomen fortsat er udbredt, men hvordan andre oplever det og håndterer det, kan jeg ikke stå på mål for. Jeg ser også nogle svaghedstegn i den partnermodel, som er den udbredte model i nærmest hele rådgivningsbranchen. Nu om dage virker det, som om man kun er hinandens forretningsmæssige kærester eller ægtefæller, når det går godt, og lige så snart det går mindre godt, så er man hinandens modstandere eller skiller sig af med hinanden for et godt ord. Og det bryder jeg mig ikke om. Jeg mener, det rigtige er at stå last og brast, og at man har en musketér-ed, hvor man rent faktisk værner om hinanden, og hvis der er nogen, der har lavet en fejl, ja, så må man som virksomhed stå på mål for det, uanset om det koster,” siger han.
Skatterettens guldalder
Der er fart på skatteområdet, og det har der været i en årrække nu. Skatteretten er blevet et offentligt interessefelt, og med den meget opmærksomhed har også fulgt et større kludetæppe af internationale og nationale regler, som gør feltet endnu mere komplekst.
Selv peger Jakob Bundgaard på, at skatteretten, i de år han har arbejdet med faget, har udgjort en såkaldt guldalder for området. Og for en mand med en gennemsyret passion for faget så kunne det ikke passe bedre:
”I min studietid kom de første store internationale lovpakker. Der skete betydelige ting, som påvirkede vores fag, som f.eks. en stigende globalisering, og også at Danmark for en kort stund mærkede at være centrum for opmærksomheden for verdens multinationale selskaber i slut 90’erne, hvor det var meget populært for udenlandske virksomheder at etablere holdingselskaber på dansk jord. Det fik skatterådgiverbranchen til for alvor at vokse og professionaliseres kraftigt som følge af en stigende mængde internationalt arbejde,” siger han.
Siden da er det, som om tempoet blot er blevet øget og øget, og der er ikke udsigt til, at det stopper i nær fremtid.
”Tiden lige nu er kendetegnet ved en hæsblæsende udvikling inden for skatteverdenen, herunder den egentlige regeldannelse, men i høj grad også udviklingen i samfundets opfattelse af skat som fænomen, og hvordan skatteydere bør opføre sig. Det er ikke nogen tvivl om, at skat er rykket markant op ad stigen i den offentlige debat og internt i virksomhederne.
Hvor skat tidligere var noget, som blot skulle håndteres af nogle talkyndige på et fjernt kontor, er det nu rykket ind i bestyrelseslokalet og ind på direktionsgangen og kan isoleret set føre til en CEO’s afgang eller offentlige udskamning.”
Som følge af denne udvikling bruger han efterhånden mere og mere af sin tid på at arbejde strategisk, politisk og policy orienteret om skat sammen med store internationalt orienterede virksomheder. ”Arbejdet har virkelig ændret karakter de seneste år,” siger han. At få lov til at opleve og arbejde i denne guldalder og at prøve kræver med alle de internationale tendenser for mange af de store og internationalt orienterede virksomheder anser Jakob Bundgaard som et stort privilegium, som har givet et meget stimulerende arbejdsliv.
En faglig stemme og et personligt holdepunkt
Det er vigtigt for Jakob Bundgaard at være en aktiv stemme i den offentlige debat. For selvom han af mange opfattes som en af skatteverdenens nørder, så har han altid fundet sig bedst til rette i en mere udadvendt rolle.
”Jeg tror i virkeligheden, at jeg har været fejlcastet i rigtig mange år til at være den introverte nørd, der sad hjemme på kontoret og løste de der komplekse sager. Men jeg er faktisk ret udadvendt af natur.”
For Jakob Bundgaard er det vigtigt at være et inspirerende forbillede for de kommende generationer, da skattebranchen kan være et kynisk sted.
”Det er en usensitiv verden. Det er det. Den er kalkulerende og kontant. Menneskene bag er ikke sådan, men den faglige verden er sådan.
Skatteret er jo økonomiens jura på en måde, hvor alt kommer ned til kroner og ører, eller dollars og cent,
...og derfor er der også mange mennesker, der er tiltrukket af den her verden, som er sådan.”
Som modvægt til det usensitive går Jakob ind for at bidrage til diverse frivillige foreninger og deltager gladeligt i alskens faglige arrangementer.
”Når jeg har mødt et ungt menneske, der har stået over for valg af retning i sit professionelle liv, så er det jo fantastisk, hvis de har ladet sig inspirere af mig. Det er også en stor glæde, at jeg kan møde folk i branchen, som det er gået så godt, at de er blevet skattechef i en virksomhed, og som nu er kunder hos os og som klapper mig på skulderen og siger, at det var dejligt at have mig som underviser for 15 år siden ... det gør mig glad.”
Men det er ikke kun i samspillet med andre, at Jakob Bundgaard finder sin energi. Det er også i mødet med egen usikkerhed, der i mange år var en afgørende drivkraft. I dag kigger han dog mod andre holdepunkter, når han skal definere, hvad der driver ham fremad.
”Jeg kan godt lide at have ’impact’. Det er et begreb, man bruger i forskningsverdenen, om, at de ting, man laver, skal gøre en forskel og have en samfundsmæssig betydning. Og jeg er helt klar på, at når du gør det, vi laver, så kommer du ikke i nærheden af at kurere kræft eller redde klimaet, og det er jeg ret ydmyg overfor. Det er slet ikke mit arbejde. I firmaet holder vi helt uformelt øje med, hvor mange af de sager, vi er involveret i, der havner på forsiden af Børsen. Og det er heldigvis en del i løbet af et år.”
”Drivkraften er også, at skatteretten er exceptionelt intellektuelt stimulerende. Det er så stimulerende, at det til tider kalder på desperation, fordi det virkelig kan være uigennemskueligt. Så en del af drivkraften kan også være at finde orden i uorden.”
