Fælles for alle tre profiler er, at de har haft grundige overvejelser over, hvad henholdsvis det offentlige, det private og forskningsverdenen giver af muligheder.
For to af dem er skiftet sket så meget for nylig, at de grundet corona dårligt har fået sagt ordentligt goddag til deres nye kolleger. Vi har interviewet dem, inden de stort set har været i deres nye fysiske kollegiale omgivelser. Der har derfor været en helt jomfruelig renhed over at tale med dem om overvejelserne bag skiftet. Et skift, som af den ene omtales som ‘kæmpestort’. Den anden har mere mødt formuleringen ‘den anden side’ om det, hun skiftede til, fra venner og kolleger. Den tredje har gennem en årrække opholdt sig på flere forskellige sider af bordet, inden hun tog skridtet og gik den rene forskningsvej. En vej, hun ikke regner med at skulle forlade igen.
De tre bordsideskiftere giver her i tre individuelle artikler svarene på, hvad der har trukket dem til det nye sted, og hvad de forventer sig af det. De tre er Mette Bøgh Larsen, skiftet til SKAT, Karina Kim Egholm Elgaard, der har sat sig på universitetet, og Lars Andersen, skiftet fra SKAT til EY og rådgiversiden. Gennem disse tre profiler vil vi på Taxo afdække, hvilke overvejelser der ligger til grund for store skift i ens professionelle liv. Forhåbentlig kan du selv finde inspiration i deres overvejelser.
Vi har talt med de jobskiftende via video, i bedste coronastil, og taget fotos med mindst to meters afstand.
Karina Kim Egholm Elgaard
Kort præsentation?
K: Jeg hedder Karina Elgaard og er på det juridiske fakultet fra KU som lektor i moms- og skatteret. Jeg har været på universitetet siden slutningen af 2014. Jeg er gruppekoordinator for en forskningsskattegruppe sammen med professor Rasmus Kristian Feldthusen, og der er vi omkring 10 personer, både senior- og juniorforskere, der alle sammen elsker at nørde og snakke om skatteret, forske i det og undervise i det.
Jeg har været tilknyttet universitetet, også mens jeg var i praktikken, altså mens jeg var i erhvervslivet. Det var sådan en mellemperiode, hvor jeg absolut regnede med at være ude i rådgivningsbranchen og så have samarbejde med universitetet.
Når du siger ude, hvad er så ude?
K: Ude for mig, det er uden for akademia, så det er ude i privaten eller det offentlige erhvervsliv. Jeg blev uddannet i 2005, og på sidste år af mit studie var jeg i Landsskatteretten. Mit første fuldtidsjob efter uddannelsen var to år hos Bech-Bruun som advokatfuldmægtig, så et år hos Kammeradvokaten og så til KPMG, hvor jeg var i en seks års tid. Det var det gamle KPMG, der blev til EY, jeg var i.
Hvad tænker du selv på som dit første skift?
K: Skiftet fra Bech-Bruun til Kammeradvokaten. Fordi i BB er du på rådgiversiden og virksomhedernes side, hvorimod hos Kammeradvokaten er du jo statens advokat.
Meget af arbejdet med det faglige var meget det samme, men det føltes som et skift at komme hen på den anden side af bordet. Perspektivet, synes jeg, var et klart skift.
Fra Kammeradvokaten og til KPMG synes jeg sådan set også var et skift, men ikke et lige så stort et. Pludselig samarbejder man mere med revisorer, rådgiverbranchen, revisorbranchen og mere internationalt, så der var nye aspekter, men på en eller anden måde føles det ikke lige så stort. Tror, det var, fordi jeg ligesom trak tilbage, til at jeg havde prøvet noget lignende i BB.
Jeg var super glad for at være i KPMG og var der også i mange år. En meget dynamisk verden, revisionsbranchen og det her internationale, det er med at være fremme i skoene og fremme på beatet.
Men det største skift er så absolut i 2014, hvor jeg valgte at tage på universitetet. Det skifte har jo selvfølgelig defineret mig som person.
Så lad os lige gå lidt tilbage. Da du laver skiftet fra BB og til Kammeradvokaten, hvad er det for kompetencer, du synes, du kom med, som var oplagte at flytte fra den ene side til den anden?
K: Selvfølgelig erfaring i forhold til rådgivning, skrive notater og klageskrivelser, juridisk arbejde og rådgivning, dybde og grundighed og bla bla bla. Men jeg tror faktisk ikke, at det var så meget overvejelser om, hvad jeg kunne og kunne bidrage med.
Jeg tror mere, det var overvejelser om, hvad kunne det næste sted bidrage med til mig. Så jeg kommer fra en rådgivningsvirksomhed og ville have ny erfaring hos Kammeradvokaten, hvor det selvfølgelig meget er retssagerne, for at få noget retssagserfaring. Så for mig var det at være kompetencejæger.
Kunne du, da du sidder hos Poul Schmith, Kammeradvokaten, helt konkret mærke nogle erfaringer, du havde med dig fra Bech-Bruun, som var værdifulde?
K: Meget med deadlines. Det er jo sindssygt vigtigt at kunne administrere sin tid og opgaver og overskue det og have en stor portefølje. Det har man jo lært fra et tidligere job.
Så alt det med timemanagement og at være meget seriøs omkring deadlines, det tror jeg absolut, at Kammeradvokaten så hos mig.
Så kan man sige, når man skifter bord, så kan man også se det fra den modsatte vinkel. Man kan imødegå de andre argumenter og synspunkter, kan agere sin egen djævlens advokat, kan se, hvilke interesser har den her part, og hvad har den anden.
Folk, der kan nå længere rundt om en sag, kan også se flere detaljer, muligheder, begrænsninger og så videre.
Har du et konkret eksempel på en sag, hvor du har siddet og kunnet mærke, at du, qua at du har siddet på den anden side af bordet, var hurtig til at være din egen djævlens advokat?
K: Jeg kan ikke komme på en konkret ting. Men jeg kan bare sige, at med Landskatteretten, selvom det kun var et deltidsjob, med BB, som er rådgivningsinstansen, og Kammeradvokaten, der er statsadvokat, så har jeg sådan set tingene fra tre sider, ikke. Så der er det bare det, at man ligesom ser på fakta og juraen i et større perspektiv. Men jeg kan ikke komme med et konkret eksempel, det er noget, der bare sker hele tiden i ens arbejdsproces.
Efter du har været på de forskellige sider af et nu trekantet bord, hopper du til KPMG. Det sagde du var et skift, men ikke lige så stort.
K: Nej. Fordi på en eller anden måde var der ting, der var velkendte fra BB, altså fra rådgivningsverdenen, i forhold til klienter og kundekontakt. Men igen, fordi jeg havde ekstra erfaring fra BB og kammeren, så kunne jeg jo tilbyde meget mere til KPMG. Jeg kom for eksempel ret hurtigt til at sidde med netop anmodninger om bindende svar og klagesager til Landsskatteretten.
Også Kammeradvokaten kunne jeg bruge kompetencer fra. Meget med det skriftlige, meget med kildesøgning, meget fagligt funderet, at kommunikere og formidle og skrive, der har Kammeradvokaten givet mig rigtig meget, jeg så kunne tilbyde KPMG. Fordi jeg kunne skrive nogle gode notater og nogle gode klageskrivelser. Og på det tidspunkt var der faktisk ikke så mange jurister i KPMG og The Big Four, så der kom jeg med noget juridisk baggrund, der ikke var så meget af på det tidspunkt.
Du sidder altså inden for dine første tre-fire år på tre forskellige sider af bordet. Er det en køreplan, du har haft fra starten?
K: Nej, ikke som sådan, men jeg bliver nødt til at være ærlig og sige, at jeg som person altid har været meget målrettet, er meget bevidst om valg, og jeg tænker meget over valg.
Så hvad kan jeg sige, allerede på tredje år af min bachelor var jeg helt klar over, at jeg blev bidt af skatteretten, fordi det var det sværeste emne, syntes jeg, og det mest komplicerede. Så allerede under studiet drejede det sig om studiejob, om karakterer, om ekstra kurser og hvad der ellers kunne løfte CV’et. Så jeg har været ret målrettet omkring at lave den her ”skift job mange gange” for at få kompetencer. Det må jeg sige.
På en eller anden måde opstår der også nogle muligheder. Der opstår noget, som gør, at man kan se en bedre mulighed. Der er nogle tilfældigheder, der også gør, at man lige kommer i tanke om, at, hov, nu kunne det være rigtig fedt at skifte.
På dit CV de mange første år der mangler at du arbejder for en myndighed?
K: Jamen, det er jeg enig i. Der må jeg nok … jeg har selvfølgelig overvejet det, men som ung fuldmægtig så var der alligevel noget med noget løn og nogle penge. Så jeg er nok ked af at sige, at det er det, der har præget de første valg efter studiet.
Altså tjene flere penge?
K: Ja (griner).
Det, du kalder dit absolut største skift, hvor du forlader KPMG og går ind i den akademiske verden på fuld tid i 2014, er det noget, du vidste, du ville, allerede på studiet?
K: Nej, overhovedet ikke. For det første så har jeg aldrig på studiet anet, hvad en ph.d. og en adjunkt er. Det skulle være business, og jeg skulle tjene penge. Så det er virkelig sent, at jeg finder ud af, der er noget, der hedder at være forsker, at der er noget, der hedder at være fastansat på et universitet.
Så det er simpelthen, fordi jeg blev spurgt, om jeg kunne være interesseret i sådan en erhvervs-ph.d. Da jeg bliver spurgt om det, aner jeg ikke, hvad det er. Så nej, det har været tilfældigt, at jeg er endt som forsker, bliver jeg nødt til at sige.
Kan du uddybe tilfældet?
K: Altså, i 2011, da jeg bliver ansat som ekstern lektor, den der deltidsansatte underviser i skatteret på fakultetet, er det professor Jacob Graff Nielsen, jeg kommer i kontakt med. Og han spørger mig, fordi han kan se mit CV og mine karakterer, om jeg kunne være interesseret i at lave sådan et erhvervs p.hd.-samarbejde.
Så går jeg så tilbage til KPMG og hører, om de er interesserede. Og det er de, og i de her par år, der elsker jeg at være begge steder. Jeg har altid kunnet lide at arbejde dobbelt og mere til, og jeg helt sikker på, at jeg skal fortsætte i business. Men fordi man bare får en større indsigt i den akademiske verden og begynder at få et større netværk såvel nationalt som internationalt og kan se alle de her muligheder, der er, så er det først efter et par år, hvor jeg har været deltids frem og tilbage, at jeg finder ud af, at det er fuldtid, jeg skal gå.
Hvad er det så, der gør, at du siger, at det er det største skift?
K: Indholdsmæssigt, fordi det er en anden kultur at komme ind i akademia. Man snakker på en anden måde, man agerer på en anden måde, der er også nogle andre spilleregler, man bliver målt på nogle andre ting. Og der er færre skatte- og momsspecialister i ens tætte nærhed end normalt. Normalt er jeg for eksempel vant til, at der sidder 30-40, der er specialister sammen med en på ens gang eller i ens afdeling.
Men så finder man ud af, at det er det internationale kollegiale tax-fællesskab, man er inde i, dine kollegaer sidder i Norge eller Sverige eksempelvis. Og så er der undervisning selvfølgelig, mange undervisningsinitiativer, der er finansieringsdimensionen, hvor det er vigtigt at have øjnene og antennerne ude for at søge midler. Det bruger jeg også meget tid på.
Og timer noterer man jo ikke. Så jeg kan bare selv vælge et fedt emne og fordybe mig i det, som jeg har lyst til. Så der er frihed og selvstændighed i forhold til valg af opgaver.
Så det faglige indhold, det er virkelig forskellen for mig, og at jeg føler, at jeg arbejder med min hobby 24 timer i døgnet.
Rigtig mange af de kompetencer, jeg har med i bagagen fra tidligere jobs i det private erhvervsliv, kunne jeg bruge, da jeg kom på universitetet.
Et rigtig godt fagligt netværk, hvilket alt andet lige gør det nemmere at starte nye ting op, uanset om det er forsknings- og undervisningsprojekter, konferencer, seminarer, samarbejde mellem studerende og erhvervslivet.
Alle de mere usynlige kompetencer som timemanagement, projektstyring, samarbejde, arbejdsprocesser, styring af en stor sagsportefølje, kundepleje, markedsføring, samarbejdsrelationer og forstå aftagernes behov.
Selvfølgelig kernefagligheden i form af viden, erfaring og arbejde med skatteret og momsret fra praksis, som gør det nemmere at kombinere teori/forskning med den praktiske virkelighed og dermed gøre forskningen samfundsrelevant.
Alle de ting tilsammen har også givet mig en mere innovativ, effektiv og måske mere allround businesstilgang til mit universitetsliv og andre måder at gribe ting og idéer an på for at føre dem ud i livet.
Nu har du været på universitetet i lige så lang tid, som du var hos KPMG. Er du overbevist om, at du skal være, hvor du er?
K: Jeg er helt overbevist. Fordi universitetsverdenen kan opfylde alle mine ambitioner – alt går simpelthen bare op i en større enhed. Den faglige fordybelse og samarbejdsrelationer. Jeg har jo virkelig meget netværk både inde på uni og ude i skatte- og momsmiljøet. Så det er rigtig meget samarbejde med en masse fede, spændende og gode relationer, og via de her relationer opstår der spændende ting. Og så længe der opstår spændende ting, så har man det jo helt perfekt.
