Fælles for alle tre profiler er, at de har haft grundige overvejelser over, hvad henholdsvis det offentlige, det private og forskningsverdenen giver af muligheder.
For to af dem er skiftet sket så meget for nylig, at de grundet corona dårligt har fået sagt ordentligt goddag til deres nye kolleger. Vi har interviewet dem, inden de stort set har været i deres nye fysiske kollegiale omgivelser. Der har derfor været en helt jomfruelig renhed over at tale med dem om overvejelserne bag skiftet. Et skift, som af den ene omtales som ‘kæmpestort’. Den anden har mere mødt formuleringen ‘den anden side’ om det, hun skiftede til, fra venner og kolleger. Den tredje har gennem en årrække opholdt sig på flere forskellige sider af bordet, inden hun tog skridtet og gik den rene forskningsvej. En vej, hun ikke regner med at skulle forlade igen.
De tre bordsideskiftere giver her i tre individuelle artikler svarene på, hvad der har trukket dem til det nye sted, og hvad de forventer sig af det. De tre er Mette Bøgh Larsen, skiftet til SKAT, Karina Kim Egholm Elgaard, der har sat sig på universitetet, og Lars Andersen, skiftet fra SKAT til EY og rådgiversiden. Gennem disse tre profiler vil vi på Taxo afdække, hvilke overvejelser der ligger til grund for store skift i ens professionelle liv. Forhåbentlig kan du selv finde inspiration i deres overvejelser.
Vi har talt med de jobskiftende via video, i bedste coronastil, og taget fotos med mindst to meters afstand.
Mette Bøgh Larsen
Jeg er 36 år gammel og har en kandidat i erhvervsjura fra CBS. Jeg startede i FSR – danske revisorer tilbage i 2005, og her i 2020 er jeg så skiftet til Skattestyrelsen i deres juraafdeling, hvor jeg er kontorchef for Erhverv, aktionær og dødsbo.
Så du er sprunget over i det offentlige?
M: Ja, på ‘den anden side’ er der nogle, der siger. På den anden side af bordet.
Er det en formulering, som du har gjort op med dig selv, eller er det noget, andre siger?
M: Jeg synes, det er noget, andre siger. Jeg har ikke nødvendigvis opfattet det sådan, at det var et modstanderforhold. FSR går meget op i at få reglerne på plads, få afklaret retstilstanden på en ordentlig måde, og det er jo det, som der sker på den anden side. Så det er jo meget et samarbejde med dem, som jeg nu sidder sammen med.
Hvem er det så, der siger ”den anden side”?
M: Jamen, det er gamle kolleger, men det er mest i sjov. Men også samarbejdspartnere, medlemmer af FSR, andre folk i skatteverdenen, der nok tænker, ”hvad skal hun der”. Mit indtryk var, at der var rigtig mange, der syntes, at det var rigtigt spændende, og så var der så nogle enkelte, der syntes, ”hvorfor skal hun derover?”
Hvad er det, som du ser, at du er skiftet fra og skiftet til?
M: Jeg mener, at FSR var en af de mest fagligt funderede organisationer i det private, men når vi så tager sådan over all, så har du så Skattestyrelsen, og så har du så den afdeling, som jeg sidder i, Skattestyrelsen Jura, hvor vi sidder udelukkende med skatteretlige problemstillinger. Så jeg er hoppet endnu en tak op ad den faglige rangstige, hvis man kan rangere sådan noget overhovedet. Så det er den sjove, faglige superliga, det faglige supernørderi, jeg er rykket op i nu.
Hvor stort et skift er det?
M: Hele regelgrundlaget for arbejdet, det er lidt anderledes. Det må jeg sige. Jeg vidste det jo godt! Det er ikke det. Men det kræver lidt af mig at komme ind i, fordi jeg er kastet mere eller mindre ud i at lave mit arbejde ved siden af, kan man sige. Jeg forsøger at sætte mig ind i procedurer, regler og alle de her ting, der ellers gælder.
Kan du så sige noget om, hvad er nyt, og hvad er ikke nyt?
M: (pause) Argh, det er jeg ikke sikker på, at jeg kan svare på, det må jeg sige. Ikke i ond vilje! Men der er altså flere lag og mere formalisering. Det siger jo sig selv, når man er en stor organisation. Jeg har jo været vant til at være en forholdsvis fri fugl i FSR. Og det er så lidt anderledes her, for man har flere formelle regler for, hvem gør hvad, og hvem gør hvordan. Altså jeg synes, at jeg har vænnet mig sådan rimelig godt til det, men jeg tror måske, jeg har svært ved at relatere til dit spørgsmål, fordi jeg sidder herhjemme stadig. Jeg stoppede i FSR fire dage efter, at det lukkede ned. Jeg var så inde at hente computeren i Skattestyrelsen, mens der var helt tomt.
Så jeg mangler stadig … Jeg har ikke interaktion andet end via Teams mv. Jeg tænker, at for at jeg kan mærke en kultur eller en organisation som sådan, så er man jo nødt til at være i den.
Hvor meget har det været italesat mellem dig og dem, der har rekrutteret dig, og hvor meget har du selv haft overvejelser omkring det her med at træde over i en organisation som det offentlige?
M: Det var mere det her med, at jeg kunne se mig selv som … Dem, der sidder i Skattestyrelsen, måske også andre steder i den offentlige forvaltning, er jo drevet af noget. Drevet af et ønske om at sikre statskassen og sikre, at regler og regelgrundlag er rigtige. Og hvordan jeg så mig selv i den sammenhæng i forhold til virksomhedens værdier og normer i virkeligheden? Det var oppe i forbindelse med ansættelsen, og der sagde jeg, som jeg også sagde her i starten, at jeg synes, at det langt hen ad vejen var mange elementer af det samme. Altså Skattestyrelsen har selvfølgelig et andet norm- og regelsæt, fordi det er en offentlig myndighed, og de – eller vi – har en helt særlig rolle i samfundet. Med det sagt, så synes jeg også, at FSR gjorde en stor indsats med at hjælpe med at sikre, at alle betalte det, de skulle. I betragtning af, at FSR lavede omkring 100 høringssvar om året på skatteområdet. Og det er meget sjovt for mig i den her sammenhæng at sidde med et eller andet regelsæt, og så står der ‘Skatteministeriets svar til FSR’. Så er der en, der spørger: ”Kan du huske det svar?”. ”Ja ja, det kan jeg godt huske”. Altså i virkeligheden kan jeg huske den dag, jeg trykkede send. Jeg kan huske det møde med den politiker.
Så, altså man kan sige, at nogle af opgaverne er lidt det samme, og så er der en del mere ledelsesopgaver. Sådan er det bare, når jeg er gået fra relativt få medarbejdere til nu, hvor jeg har 14.
Tidligere sagde du, at du var kommet over i den faglige superliga, så hvad er det for detaljer, du kommer til at kigge på nu, som du ikke gjorde før?
M: Jamen … tidligere var det meget tænkte eksempler, som vi langt hen ad vejen i FSR var nødt til at stille op, fordi det er jo fremtidig lovgivning eller et eller andet andet, der var tale om. Nu er der mennesker bag. Altså vi får sager ind, hvor det er et menneske, der får en direkte effekt af det, som vi svarer. Vi har rigtigt mange bindende svar, hvor en skatteyder spørger: ”jeg tænker og gør sådan her, kan det så passe, at jeg skal beskattes sådan her”. Så man kan sige, at i den sammenhæng er vi inde i maskinrummet. Vi er også inde i maskinrummet, hvor vi både har henvendelser fra Skattestyrelsens drift, der spørger om noget: Hvordan forstår vi det her? Hvordan tænker I de her betingelser? Hvordan kommer det til udtryk i skatteretten? Så det er meget det her med at være fagligt fyrtårn for resten af Skattestyrelsen.
Kan du kan give mig de væsentligste årsager til, at du skiftede derhen?
M: Altså, hvis jeg skal kigge tilbage på mig selv, så var det det her med at komme ind i det faglige maskinrum hos dem, der sætter det skattefaglige over alt i virkeligheden. Jeg synes, det er sådan, og det er ment virkelig positivt, her hvor nørderiet det er størst. Hvor man virkelig arbejder for det rigtige skatteretlige resultat ligegyldigt hvad. Det er min hoveddrivkraft.
Nu havde jeg været hos FSR i 15 år, og det her er en ny udfordring. Det er derfor, at jeg siger, at det her handlede ikke så meget om, at når folk så sagde, at jeg flytter over på den anden side, så havde jeg det sådan, ”nej, altså det her handler om ikke den ene side eller noget. Det her handler om mig”.
Hvilke udfordringer jeg får. Det her personaleledelseselement, og så de her faglige elementer. Få jord under neglene på en eller anden måde også. Så ja, det her med at have purpose i livet, jooo det synes jeg da også er en del af det, men det handlede først og fremmest for mig om, hvad ville jeg. Uden at jeg skal lyde super egoistisk, så handlede det altså mest om mig, og måske ikke så meget om hele samfundets velbefindende. Og jeg tror også, at samfundet havde overlevet, hvis jeg ikke havde skiftet.
Hvorfor sker dit skift nu, og hvor meget har det været en plan?
M: Øhm, jeg har aldrig været ret meget til planer. Så havde jeg nok skiftet for mange år siden (griner), men jeg har altid været til udvikling. Jeg udviklede mig hos FSR fra at være oprindeligt den yngste medarbejder, der sad med lidt skat, lidt regnskabsstandarder, alle mulige andre ting og alle mulige EU-ting, til at sidde kun med skat, til at drive dagsordener frem på forskellige måder.
Nu havde jeg så to børn, hvor jeg vendte tilbage fra barsel i efteråret (2019, red.), og jeg havde behov for at udvikle mig, og det er noget, folk tænker på i det hele taget, når de er på barsel. Og jeg havde tænkt over det i en periode også inden.
Er det noget, du har opsøgt noget hjælp til?
M: Altså jeg har haft nogle snakke om, hvordan jeg kunne finde en retning. Men der har ikke været sådan professionel vejledning. Det har været andre voksne mennesker typisk med kendskab inden for skatteverdenen. For min kæreste var det mest ”whatever makes you happy”. Han kender ikke skatteverdenen, og han synes nogle gange, at vi er lidt specielle.
Og må jeg så ikke lige tage din kæreste på ordet og spørge dig, hvad er det, der gør dig glad arbejdsmæssigt?
M: At gøre en forskel og få udnyttet det, der er herinde (peger på sit hoved, red). Det kunne jeg mærke på barsel, at det da var meget sjovt at gå rundt med den der barnevogn, men der var også behov for aktivitet oppe på 1. salen. Det at man læser et eller andet om skat og tænker nogle tanker og relaterer sig til det. Så kan man godt kalde det nørderi eller noget andet, men det er det, der gør mig glad. Jeg kan synes, at det er rigtig sjovt, og det synes min mand ikke er sjovt. ”Altså hvordan kan det være sjovt på skatteområdet?”. ”Kan du ikke se det?”. ”Nej, det kan jeg ikke (griner)”.
Hvad tænker du om det der med at skulle ind og trives i en så meget større organisation. Det bliver ikke mere offentligt end der, hvor du er lige nu.
M: (griner) Det er rigtigt. Jeg er nogle gange overrasket over, hvor mange beslutninger der skal tages. Hvor mange der skal trækkes på i virkeligheden.
Kan du lige forklare det?
M: Jo. Hvordan skal man forklare det? Når jeg er inde i maskinrummet, så ser jeg et FSR-spørgsmål, en eller anden lille del som jeg måske har set fra den anden side, og ser nu, hvordan det lige pludselig folder sig ud og bliver til mange delelementer. Ikke for at skabe mere lommeuld, hvis man kan sige det sådan, men i virkeligheden fordi, at på den anden side af bordet, som jeg ellers sagde, jeg ikke ville kalde det, afføder det mange flere – ikke reaktioner, men – virkninger. En ting er, at der er et eller andet i kursgevinstloven, men så har det en indvirkning på det, og så har det en indvirkning på skatteforvaltningsloven, og så har det en indvirkning på det (peger med fingeren flere steder ud i luften) og mange ting, der kan have virkning på hinanden. Og det tænker man måske ikke så meget over på den anden side.
Det blev jeg måske lidt overrasket over, hvor mange elementer af samme ting der så opstår hele tiden.
At flytte sig over i det offentlige, med fastere regler om arbejdstider, overenskomstbestemte detaljer, at du er mor til to børn, er det noget, der har været inde i dine overvejelser?
M: Jeg arbejder ikke mindre. Nu er jeg så også forholdsvis nystartet. Men jeg arbejder ikke mindre, end hvad jeg gjorde i FSR. Nogle af tingene er måske, fordi at nogle af tingene i FSR kunne jeg mere på rygraden. Det kan jo godt være derfor. Derfor er jeg lige nu i gang med at sætte mig ind i sager så hurtigt som muligt, og samtidig så kører den løbende drift jo. Der er hele tiden et nyt skatterådsmøde. Der er hele tiden nye deadlines.
Mette, hvad er det– i din nye arbejdsgivers øjne – for attraktive kompetencer, du er kommet med, fordi du sad lige præcis der, hvor du gjorde?
M: Det er blikket for, hvordan man ser på det fra den anden side. Altså hvilke problemer ser man dér med at leve op til reglerne? Hvad er inden for reglerne? Hvad er uden for reglerne? Og så den her forståelse af de skatteydere, der er. Hvorfor agerer de, som de gør?
Det er i virkeligheden blikket for, hvad sker der på den anden side, når vi gør sådan her i Skattestyrelsen? Hvad er reaktionen så? Hvordan forstår man et eller andet? Og hvad vil tankerne være i rådgiverbranchen, men også hos virksomhederne for det her? Og hvilke issues de i virkeligheden har med reglerne.
Det er helt klart et af de elementer, de har lagt vægt på, når det lige skulle være mig. Også tror jeg, det her med, hvem FSR er rent fagligt styrkemæssigt. At få en del af det fra mig.
Er der noget, som du tænker, jeg ikke har fået spurgt dig om?
M: Hmm…. Ikke andet end at jeg synes faktisk, at det er rigtig sjovt.
Det kan godt være supernørden i mig, men jeg synes faktisk, at det er rigtig sjovt her på den her side også, og det kunne jeg godt tænke mig, at andre også prøvede.Det var også sjovt i FSR, men det her er sjovt og udfordrende, kan jeg bare sige. Det håber jeg også skinner igennem, når jeg siger det.
