Efter små ti års forsøg med at starte egne virksomheder stødte Toke Kruse ind i kilden, der skulle vise sig som den helt store gevinst. Det var hans fars ord om, at Toke var nødt til at have styr på sine tal, der sendte ham på vej. For da han satte sig til computeren og gik på nettet for at få hjælp fra den software, der umiddelbart var til rådighed dér, mødte han noget, han mente kunne laves meget bedre. Og det gjorde han så.
I sommeren 2019 solgte han Billy – virksomheden med det første stykke succesrige software fra hans hånd – et, for kunden der bruger Billy, enkelt redskab, og et, for den klassiske medarbejder i regnskabshåndværket, redskab, der varsler store forandringer. For den nye tid er kommet, hvor utallige manuelle opgaver i regnskabsbranchen kan overtages af maskinerne, telefonen, softwaren.
I regnskabsbranchen er der typisk to faggrupper, der går igen, tror jeg. Det er revisorer og bogholdere. Nogle af dem som arbejder enormt meget med data i dagligdagen, den måde, de håndterer data, er meget manuelt. Alt det kan man digitalisere. Så dem i regnskabsbranchen er i en digital transformation.
Med de ord sætter Toke Kruse selv den ret enkle præmis for sine successer. Kun én er kapitaliseret for alvor, men der er stor sandsynlighed for flere på vej. For han har været dygtig til at se mulighederne ved at opsplitte det, der tidligere var en samlet kompleks opgave, til mindre adskilte opgaver indenfor revisions- og regnskabshåndværket, og ud fra det udvikle et målrettet differentieret softwareprodukt.
”Det er regnskabssoftware – hardcore regnskabssoftware. I gamle dage var det sådan noget som Navision. Navision bygget i dag er de produkter, jeg sidder og laver. Det er en simplificering af det, der allerede er. Det, vi kender. Simplificering betyder at fjerne alle hænderne og introducere brugervenlighed. Det er en spændende rejse at være på, ikke bare for mig, men også hele målgruppen, der flytter sig fra den meget traditionelle verden, hvor der er mange processer, mange opgaver, meget manuelt arbejde, over til den her digitale automatiserede verden. Så det at løse det problem er ret svært og interessant for mig – og komplekst.”
Lidt firkantet sagt har Toke Kruse ikke opfundet noget nyt. Men han har taget noget, der før var komplekst, og gjort det enklere, hurtigere og mere tilgængeligt at bruge.
Splitter det eksisterende i nyt
”Al funktionalitet er sådan set derude i verden. Men det er enten for dyrt, fordi det kun er for de store virksomheder, eller også er det så kompliceret, at man skal have konsulenter til at installere det eller håndtere det. Så hele det her, fra at man tager en beslutning om, at man vil bruge det, til man er i gang, er markant kortere. Før i tiden der talte man om et stort system, der skulle kunne det hele.
Og der er den nye måde, hvis det står til mig, at man skal kunne meget lidt, men man skal kunne det meget dybt. Så det med at separere scanning af bilag i en virksomhed, der ville man i gamle dage – nu siger jeg gamle dage, og det er jo ikke mere end tyve år tilbage – have lavet både scanningsmotor og et lønmodul i samme system”, siger Toke Kruse og fortæller med andre af sine opstartsvirksomheder, Salary og Bilagsscan, som eksempler, hvordan han udskiller opgaver til at være nye produkter – og nye firmaer – med dybdegående opgaveløsning frem for bred.
Et dybdegående lønmodul ser jeg som én virksomhed, som ikke bare er løn, men også håndtering af nogle ansættelser, så det bliver mere HR end løn. Løn er mere en forudsætning for at kunne lave HR.
Bredden i opgaveløsningen hos Tokes kunder, der tæller mange størrelser af virksomheder, som selvfølgelig har opgaver, der skal løses med både løn, håndtering af bilag, fakturering og moms, opnås ved fokus på, at de enkelte programmer kan tale sammen. Også programmer, der ikke er udviklet af Tokes folk.
”Det, at systemerne kan snakke sammen, bliver enormt vigtigt for succes, kontra i gamle dage hvor man bare ville lave ét stort system, der så snakkede med sig selv. Man bliver nødt til at have en mere åben tilgang, så alle mulige systemer kan snakke med dig. I Salary har vi for eksempel ikke lavet tidsregistrering, for der er alle mulige glimrende apps, der kan det. Så det laver vi ikke. Det er også en dyb søjle i et marked, hvor man godt kunne have sagt: nu laver vi løn, og så laver vi alle funktioner i et lønprogram. Men det, tror jeg, er en forkert vej at gå.”
På første sal i et af de gamle pakhuse på Østerbro i København står der en gammel S.C.O.-knallert. Den fik Toke Kruse i konfirmationsgave. Han skilte den ad, rensede og samlede den, så den kunne komme til at køre. Den står imellem det foldede bordtennisbord og bordfodboldspillet, der står i hjørnet af et besynderligt rodet lokale. Det er ind i det her rum med lyse cementsøjler, du træder ind, når du åbner døren ved firmaskiltet Bilagsscan. På en gang ankomstlokale, gennemgangsområde til køkken og kontorer, frokostbuffet-i-sølvfoliebakker-lokale, og p.t. et rum med flere mobile rækker biografsæder og to sofaer i lilla velour, der står helt asymmetrisk og lemfældigt. De er lige købt på DBA.
I slutningen af sine tredivere arbejder han løbende her i pakhuset på Østerbro, selvom han er flyttet til London. London har kaldt for at rulle Bilagsscan, der lige nu har hans store opmærksomhed, længere ud end Danmarks grænser. Og Bilagsscan skifter i den anledning navn til Paperflow.
For stædig til at følge fars råd / Hvad fatter siger…
Man kan ikke sige, det hele startede for små ti år siden. For der havde været indsamling af iværksætterlærepenge siden 2001. Men første sten på successtien, der førte Toke Kruse til regnskabs- og revisorland, trådte han på der i 2009, da han, efter flere år med mere eller mindre succesrige forsøg på virksomhedsopstarter, fulgte en tidligere overhørt formaning fra sin far.
”Min far kom med en højere videregående uddannelse inden for økonomi og samfundsvidenskab,
...og han sagde, at hvis du skal kunne drive dine virksomheder, bliver du også nødt til at kunne forstå din økonomi. Jeg sagde, jeg er god til at få ideer, det må være nok. Det er det selvfølgelig ikke.
Det tog ti år at finde ud af det. Man er lidt stædig. Men da jeg så skulle have styr på min økonomi, tænkte jeg, godt, jeg bruger E-conomic, som på det tidspunkt vel var et af de eneste professionelle regnskabsprogrammer online. Problemet for mig var, at det var lavet til bogholdere, og jeg havde ingen bogholder. Og det var simpelthen for langt væk fra min virkelighed.
Der var noget, der hed debit og kredit, og det kan bogholdernovicerne jo grine af, men jeg tror, at 99 % af den danske befolkning ikke ville vide, hvad det var. De ville ikke kunne beskrive, hvad dobbeltbogholderi er, eller vide, hvorfor man har det. Så tænkte jeg, det er simpelthen for kompliceret, det må man kunne lave nemmere.”
Dobbelt bogholderi er ligegyldigt – på overfladen
”Jeg har nogle regninger, jeg skal have betalt, og så har jeg nogle fakturaer, jeg sender ud. Vi laver det bare sådan. Og så laver vi et bogholderi bagi. Det var det første spadestik til Billy. Der var mange revisorer, der sagde, det er en dårlig ide, for så kan man ikke se et dobbeltbogholderi. Så siger jeg: Det kan du som professionel, du åbner op i denne her del af systemet, men iværksætteren er ligeglad med dobbeltbogholderi. Han har bare brug for at få tastet sine regninger ind, og så sendt nogle fakturaer, så er han glad. ”Jamen, det er ikke nok”, fik jeg at vide og svarede, ”nej, men det er sådan, iværksætteren ser verden”.”
Med Billy-løsningen talte Toke Kruse fra starten direkte til hjertet hos yngre selvstændige som ham selv. I en reklamevideo fra 2015, der stadig – selvfølgelig – kan ses på Youtube, henvender Toke Kruse sig i et letfatteligt sprog, når han siger moms og fakturering var dyrt og nederen for alle os selvstændige.
Og det var ”nederen”, der blev sagt.
Derefter formidler han i videoen på under to minutter budskaber som Tjek på bogføring; let overblik; let at gemme regninger via mobil; håndtere fakturaer, afregne moms med et klik, og du kan give gratis adgang til din bogholder eller revisor.
Og det var bogholder og revisor, der blev sagt.
”Jeg tror efter et år til to, efter vi havde lanceret Billy, så sagde jeg ”ok, vi skal jo konkurrere meget mere med bogholderne og revisorerne, vi skal jo helt erstatte dem”. Det er altså otte år siden, og vi har ikke gjort det endnu. Og det kommer på et eller andet tidspunkt. Det er jo stadig en provokation i dag, når jeg siger det, men jeg tror, at der er flere, der godt kan se, at ok vi dør måske, vi uddør ikke, men vi skal nok begynde at lave nogle andre arbejdsopgaver.”
Toke Kruse er klar over, at han gennem sætningen, han lige har sagt, kan fremstå som fjendtlig i øjnene på den branche, han taler om. Han går op i, at brandet, han gennem ti år har opbygget, ikke opfattes forkert, så derfor pointerer han efterfølgende, at revisorerne og bogholderne reelt er hans kunder, ikke hans fjender, men potentielle venner, hvis arbejde han mener kan hjælpe til højere effektivitet.
Ingen input fra revisorerne i starten
Den ene væg i hjørnekontoret, vi sidder i, er udsmykket med billedrammer, der er ligeså Old school som de indrammede naturmotiver. Under malerierne står et meget mørkebrunt konsolmøbel med en lille James Bond-figur, der har fået et Toke Kruse-ansigt sat på sig. I vindueskarmen står ’Månen tur-retur’-Tintinfigurer som naboer til den nyskabte plexiglasartefakt, der markerer frasalget af Billy, der både økonomisk og brandmæssigt har givet Toke Kruse en ny solid affyringsrampe for at udbrede sine ideer.
Jeg spørger ham, hvor meget han, for at nå hertil, i de første år opsøgte dem, der ved noget om regnskabsbranchen.
”Jeg opsøgte dem ikke aktivt. Der var så mange konkurrenter. Vi tænkte: ”Ja ja, der er mange konkurrenter på dobbeltbogholderi, men der er ikke nogen, der har lavet et ikke-dobbeltbogholderi, eller i hvert fald markedsført sig sådan".
Det svarer til, at du har to skosælgere, hvor du sender dem til Indien, og den ene kommer tilbage og siger: Der er ikke et marked for sko, for de render alle sammen rundt på bare fødder, og den anden kommer tilbage og siger: Der er et kæmpe marked, for der er ikke nogen, der har sko.
Analogien giver et meget godt billede af, hvor stort og uopdyrket et marked Toke Kruse og hans folk bevægede sig ind i. Men han fik ikke rigtig svaret på, hvilken rolle viden, uddannelse og erfaringerne hos relevante faggrupper inden for regnskabsføring og -planlægning har spillet og spiller i de løsninger, hans firmaer udvikler.
Så jeg spørger igen, hvor meget Toke Kruse i sin opstart af virksomheder trækker på input fra for eksempel revisorer med 10-20-30 år i bagagen.
En hård branche
”Relativt lidt. Men når det er sagt, så når man begynder at få kunder ind, får vi ekstremt meget input fra dem. Revisorer er nok ikke de mest innovative mennesker. Men hvis du først har lavet noget, der virker, og det er solidt, så er de meget lydhøre over for det, og så skal man lige et niveau op. Revisorerne er lidt konservative. Derfor er det en sindssyg hård branche og et hårdt segment at arbejde med. De kan ikke forestille sig, ”nå ok, så kommer der en knap her, og så kommer det til at virke”. Hvis ikke de kan se det, så passer det ikke. De er jo historikere, kigger på historiske data.
Men så er der altid en enkelt revisor, der stikker lidt ud, som så siger, jeg tror sgu på det der, det bliver fremtiden. Og det er måske fem procent af revisorerne. Og hvis du lige pludselig kan fange de fem, eller en mindre procentdel, så kan de gå foran, og så er det vigtigt at få inputs.
Jeg plejer at sige: Lad være med at opsige dem, der har arbejdet med de gamle processer, før du har fået tømt deres hoveder. In return får de jo så et effektivt værktøj, så det er jo ikke, fordi de bliver arbejdsløse dagen efter, de får bare en ny måde at arbejde på. Jeg tror, der er en gennemgribende misforståelse fra revisorernes side om software. Det er sådan set bare noget, der går ind og understøtter eksisterende processer. Og hver gang man kan møde et stykke software, der kan løse noget af ens manuelle arbejde, kan man bruge sin tid på det meget værdiskabende.”
Som eksempel på en i hans øjne totalt forældet arbejdsopgave kaster Toke Kruse ”årsrapporten” på bordet. Toke har i telefonen, inden vi mødes, fortalt, at hans flytning til London i høj grad handler om, at han er en af de bedste til at banke døre ind og opstarte en forretning, fordi han ”går ind i folk med træsko”, og fordi hans indignation, når noget ikke er lavet optimalt, giver ham en energi. Den energi er tydelig, når man er tilskuer til, at han taler om noget for mange så harmløst som årsrapporten.
Nul og niks værdi
”Årsrapporter er noget forældet, ubrugeligt, gammeldags noget. Jeg ved, det er deres (revisorernes, red.) kæreste eje. Jamen, banken skal bruge den, siger de. Den kan være halvandet år gammel, når du lægger den frem på bordet. Jeg ved godt, man kan trække nogle rapporter, men igen, det er historiske data, og du skal jo bruge livedata. Du skal vise, hvordan det ser ud i dag. Den har måske værdi for en bank, så man kan sige, at man kan få et banklån på den. Men det kan du ikke engang få i dag. Der bliver lagt enormt meget arbejde i det. Og det er fint, at der skal være styr på tingene, og det har berettigelse i forhold til nogle statslige instanser. Men for den selvstændige, jeg kan i hvert fald tale på vegne af alle små virksomheder, det har nul og niks værdi.
Det at aktivere revisorerne i denne her digitalisering, det er der jeg ser det have en kæmpe værdi. Der er ikke nogen, der synes, det er sjovt at lave værdiansættelser eller optimerings- og bogføringsproces, så de skal bare se det ekspertlige, der kan få dataene til at glide, optimere dataflowet og sørge for transparens. Men det er altså ikke på årsbasis, det er hver dag.
Og de kan ikke få det opdaterede overblik uden software. Så det handler om at flytte et mindset over og sige, softwaren understøtter bare, I skal tænke anderledes.”
Behovet for, at mindsettet skal flyttes radikalt, pointerer Toke Kruse, skyldes hastigheden, som teknologien omkring os ruller med. Det er få år siden, at Navision, et af de store systemer, der samlede mange opgaver i én softwareløsning, kom tæt på kongestatus og blev opkøbt. Navisions Preben Damgaard er i øvrigt i dag en af dem, der har investeret i Toke Kruses firmaer.
Der er fortsat flere om buddet, der laver de store samlede softwareløsninger, men ifølge Toke Kruse er det alt for omkostningstungt og kun forundt de virkelig tunge virksomheder – enten ved at købe eller selv udvikle de brede løsninger. Og han ser det ikke som fremtiden.
Det flytter sig for hurtigt
”Måden, vi arbejder på, løber fra os, så når vi er færdige om fem-ti år med systemer, så er markedet et andet sted, som ingen kan forudse. Jeg kan se, der er masser i markedet, som arbejder, som man byggede Navision. Der er store revisionshuse, der vil bygge det hele selv, eller forsøge at være IT-entreprenører og så bare samle en masse forskellige stumper, og så har man deres Navision-system. Men sådan fungerer det bare ikke, fordi tiden flytter sig for hurtigt.
Der kommer noget ny teknologi, der er smartere om ti år eller om to år, end det, der er i dag. Så hvis du ikke løbende får det implementeret, så ender du med nogle gamle arbejdsprocesser, noget gammel funktionalitet, som kunne være lavet mere hensigtsmæssigt nogle få år efter.
Evnen til at udnytte det, der opstår, det er meget sværere, hvis det er et stort og tungt system.
Det er den eneste rigtige måde i min verden: Små systemer, høj integrationsmulighed, så kan du følge med udviklingen.”
Indtil videre er hastigheden ikke så høj, at en opgave som skatterådgivning kan overtages af software, mener Toke Kruse. Alle de parametre, der er alt fra samfundsansvar, sammenhængskraft, CSR og ikke mindst det konstante livsvilkår, som politisk indblanding er, gør det ikke til en opgave, der kan hjælpes markant af software i den nærmeste fremtid.
”Det er relativt langt væk set i relation til, at skat er meget kompliceret. Og det bliver ikke mindre kompliceret af, at alle lande har forskellige skattepolitikker. Så det tror jeg, er en af de ting, som kan være rigtig, rigtig svære. Også fordi skatterådgivning drejer sig meget om individet, den enkelte person eller enkelte virksomhed, og den situation afhænger af så mange faktorer, så det kan være rigtig svært at gennemskue. Så det kræver et menneske, der er inde at tjekke de forskellige punkter af, der kan være relevante. Så jeg tror, en tung skatterevisor/advokat har en fremtid, hvor der er masser af arbejde. Og så kan man jo sige, at det er jo ikke blevet mindre interessant emne.”
