Hvordan kommer de forskellige lande i EU til at implementere DAC6? Bliver det meget forskelligt? Hvor stor en byrde kommer det til at blive at indberette alle de grænseoverskridende transaktioner til skattemyndighederne? Det var nogle af de bekymringer, som Novo Nordisk, og sandsynligvis også mange andre virksomheder, sad med, da DAC6 først blev præsenteret tilbage i 2018. Nu, to år senere, og kun få uger før direktivet træder i kraft, er disse bekymringer dog blevet manet til jorden. I hvert fald for Novo Nordisks vedkommende. Det fortæller skattechef Camilla Rønne Wright og skattespecialist i ’tax reporting and controversy’ Benjamin Steffen Djursaa Hvidt, der står for selve implementeringen af DAC6 ved medicinmastodonten.
”I starten, da det her kom ud, var vi da bekymrede for, at der ville blive vidt forskellige regelsæt rundt omkring i EU – og at den danske implementering af direktivet kunne afvige betragteligt fra resten af EU.
Men den bekymring synes jeg, er blevet lukket ned,” fortæller Camilla Rønne Wright og fortsætter:
”Vores umiddelbare vurdering er, at det er en rigtig fin vejledning, der er kommet ud, som giver os, hvad vi har efterlyst.”
Camilla Rønne Wright slår i samme omgang fast, at direktivet jo er et udtryk for, at myndighederne har haft brug for mere information, hvilket man må respektere.
”Det er rigtigt, at formålet med DAC6 i sidste ende er at dæmme op for aggressiv skatteplanlægning, men en udvidet indberetningspligt har kun reel effekt, hvis den rammer bredt, og kan i mine øjne ikke ses som urimelig eller uretfærdig, blot fordi en virksomhed ikke har noget at skjule.”
Topstyring og topstørrelse er en fordel
Novo Nordisk har afdelinger i over 130 forskellige lande – herunder i samtlige EU-lande. Derfor kan det virke helt omvendt, at en virksomhed, hvor der utvivlsomt sker enormt mange transaktioner på tværs af landegrænser hele tiden, faktisk mener, at deres størrelse er til deres fordel.
”Nok er vi i mange lande – men der er ingen nævneværdige forskelle i implementeringen i de forskellige EU-lande. Heldigvis. Så det er sådan set rimelig enkelt at finde ud af, hvad der skal indberettes, og hvem der skal indberette,” fortæller Benjamin Hvidt.
”Så er vi i gang med at implementere nogle interne retningslinjer, som hovedkontoret og alle datterselskaberne i de forskellige lande skal følge. De retningslinjer vil være specifikke til vores forretning.”
Grunden til, at størrelsen på virksomheden er til deres egen fordel, fortæller Benjamin Hvidt, er, fordi de har flere ressourcer til rådighed.
”Vi er nok en af de organisationer i Danmark, som er bedst rustet til at kunne indsamle sådan noget information,” starter han.
”Vi har ressourcerne til at søge ekstern hjælp, systemer til at håndtere det og de nødvendige interne ressourcer. Primært er det jo målrettet rådgiverne, især de større rådgivningshuse, og den opgave kan de godt løfte, fordi de har ressourcerne til det. Men dem, som er rigtigt udfordrede, vil jo være nogle mindre koncerner med aktiviteter i mange forskellige lande. Som heller ikke har de interne ressourcer. Så det rammer de små hårdere end de store som os, kan man sige.”
Det system, der skal hjælpe med at håndtere indberetningen i de forskellige lande, er et system udviklet af en af ’Big four’. Det samler alle DAC6-regelsæt for alle EU-lande og faciliterer udveksling og aktivering af dokumentation vedrørende indberetninger mm.
Moder kalder alle døtre
Virksomhedens enorme størrelse er dog ikke den eneste årsag til, at de er ’en af de organisationer i Danmark, som er bedst rustet til at kunne indsamle sådan noget information’. Her spiller virksomhedens organisering også en stor og vigtig rolle.
Novo Nordisk har en meget topstyret proces, hvor de fleste transaktioner går gennem moderselskabet i Danmark. De har på den måde en tæt kontrol med, hvad der sker rundt omkring ved de forskellige døtre i EU. Og det er helt nødvendigt, mener Benjamin Hvidt.
”Vores datterselskaber har meget få samhandler, meget få transaktioner på tværs af hinanden, så vores danske moderselskab er oftest en af de eneste samhandelspartnere til de små udenlandske datterselskaber. I Danmark har vi et ret godt overblik over, hvad det er, der sker rundt i Europa. Mange af reglerne i DAC6 går jo på koncerninterne transaktioner og omstruktureringer, så på grund af vores relativt centraliserede struktur er der god kontrol med indrapporteringerne.”
Han eksemplificerer, hvordan en proces kunne se ud:
”Hvis vi tager for eksempel en virksomhedsoverdragelse. Hvis vi selv gennemfører denne transaktion med et andet koncernselskab i eller uden for EU, uden indblanding af nogen form for rådgiver, så er det os, der har rapporteringspligten i Danmark. Hvis et konsulenthus er inde over, så tilfalder rapporteringspligten dem, og så er det deres forpligtelse af indberette sådan en overdragelse, og vi vil derefter få en kopi af den rapportering, de har lavet på vegne af os. Så er der ikke så meget mere i det.
Jeg vil næsten sige, at i 9 ud af 10 tilfælde, hvor vi skal rapportere i Novo Nordisk, så vil vores egen skatteafdeling i Danmark være direkte involveret i en rapporteringspligtig transaktion.
I nogle ganske få procent af tilfældene vil det være vores lokale finance managers eller skatteansvarlig ude i EU-landene, der er involveret. Dem har vi så tilpas et tæt samarbejde med, at de vil underrette os, sådan at vi kan sørge for, at der bliver lavet en indberetning.”
Camilla Rønne Wright supplerer:
”Vi er jo også opmærksomme på, at når vi opererer i så mange forskellige lande, er der ret stor sandsynlighed for, at der et eller andet sted ude i verden vil sidde nogle rådgivere, som er forpligtede til at indberette en transaktion vedrørende os. Og det kan sagtens tænkes, at der kan være noget uoverensstemmelse mellem det, de rapporterer, og den måde, vi ser verden på. Vi kan risikere, at der bliver rapporteret fra to forskellige lande på den samme transaktion, hvor noget fakta måske er blevet misforstået det ene sted, og det kan skabe misinformation eller rejse spørgsmål hos myndighederne. Så vi vil meget gerne sikre os, at der er alignment, inden det bliver sendt ind til myndighederne.”
Uklarheder bidrager til overrapportering
Novo Nordisks positive tilgang til DAC6 betyder dog ikke, at der ikke er nogle kritikpunkter af direktivet. Ligesom mange andre er Novo Nordisk også stødt på uklarheder i lovteksten, hvor den danske vejledning ikke har gjort det klart, hvad der egentligt er omfattet. Her peger Benjamin Hvidt specifikt på det såkaldte ”Kategori C Hallmarks”, som omhandler fradragsberettigede betalinger til koncernforbundne selskaber.
”Om vi skal indberette en samlet ordning, eller om det er en enkelt betaling, det står ikke helt klart. Det afhænger meget af konteksten. Så det kunne være rart med lidt mere faste retningslinjer, især i overgangsperioden i de forestående to år,” fortæller han. Med disse uklarheder, fortæller han, kommer de nok også til at rapportere lidt for meget end for lidt, bare for at være på den sikre side.
”Vi har jo ikke noget at skjule, og vi har ikke nogen interesse i at rapportere for lidt. Så alt vi kan gøre, er at holde det for øje, og vi ender nok med at rapportere rigeligt i sidste ende...
...Og det er ud fra en forsigtighedsbetragtning, fordi der er jo også nogle relativt høje bøder, hvis ikke man overholder sine forpligtelser.”
Det er Camilla Rønne Wright enig i og er desuden bekymret for, at de mange indrapporteringer i sidste ende kan komme til at spænde ben for formålet.
”Det er vores umiddelbare vurdering, at det kommer til at være mere information, der flyder til skattemyndighederne nu, end hvad de egentlig har brug for – og mere end hvad de måske selv ville forvente. Det kan komme til at koste dem på ressourcer og overbelægge dem, og det er jo ikke noget ønske.”
