Bo Foged sidder med et stort ansvar og ydmyghed i direktørstolen hos ATP, der blandt andet forvalter og investerer danskernes grundpension, for det skal gøres ordentligt og skabe mest mulig værdi for medlemmerne.
”ATP-pensionen betyder særligt noget for dem, der har mindst i samfundet. Der gør min opvækst det nok lettere at sætte mig ind i, hvad ATP-pensionen betyder for de medlemmer, som har allermindst,” fortæller Bo.
Når Bo henviser til sin baggrund, er det hans opvækst i det socialt udsatte boligområde Urbanplanen på Amager: ”Uden det skal misforstås, vil de fleste direktører nord for København typisk ikke være afhængige af ATP-pensionen, og jeg er selv i en meget privilegeret situation nu, men sådan har det ikke altid været, selv om vi ikke manglede noget derhjemme. Min mor er én af dem, der ligesom fire ud af ti pensionister kun har folkepension og ATP. De er dybt afhængige af ATP-pensionen,” siger Bo.
Udover den obligatoriske ATP Livslang Pension, som over 5 mio. danskere har indbetalt til, så udbetaler ATP også en lang række velfærdsydelser som f.eks. folkepension, boligstøtte og familieydelser, og han ved, at modtagerne er dybt afhængige af, at pengene kommer til tiden:”Rettidig udbetaling sikrer, at de kan betale husleje til tiden eller har midlerne til at købe en ny vinterjakke, eller hvad behovet nu er. Og jeg har selv set, hvad det betyder, for jeg er vokset op sammen med dem, det betyder mest for,” forklarer Bo.
Som direktør for ATP har han en klar vision: ”Min vision er at manifestere ATP som et globalt fyrtårn inden for pension, investeringer og administration. Når vi bruger fyrtårnet som metafor, er det, fordi vi godt vil rage op i landskabet og være med til at sætte nogle standarder inden for de områder, hvor vi er relevante. Her forpligter vores størrelse,” siger Bo.
Men hvilke standarder og ambitioner deles der fra fyrtårnet, og hvordan forener ATP at skulle forvalte og investere danskernes pensionsopsparinger til mest mulig værdi og samtidig have øje for, om det, der investeres i, lever op til tidens standarder om bæredygtighed og en grøn linje? Bo giver et indblik i, hvad han vil kalde dilemmaer i stedet for udfordringer, når det kommer til at investere grønt, og hvilke parametre ATP måler bæredygtighed på.
ATP’s definition på bæredygtighed
”Jeg vil gerne slå noget fast tidligt i interviewet,” siger Bo. ”Jeg bliver ofte spurgt ind til - og du nævnte det også - denne her konflikt med afkast og bæredygtighed,” siger Bo.
”Jeg tror, det ret vigtigt, man starter med at forstå, hvad bæredygtighed egentlig betyder?Bæredygtighed betyder ’holdbar’ eller ’langsigtet’, og hvis du sætter det foran ’afkast’, står der ’holdbare afkast’ eller ’langsigtede afkast’,” siger Bo og fortsætter
”og er der noget, pensionskasser har behov for, så er det langsigtede holdbare afkast til pensionisterne. Bæredygtighed og afkast går således hånd i hånd.”
Af praktiske eksempler nævner Bo f.eks. grønne obligationer, hvor ATP stiller billig finansiering til rådighed i Danmark og EU til udvikling af f.eks. vindmølle- og solcelleparker. Et andet punkt, hvor Bo ser et potentiale og en vigtig omstilling, er i forhold til transporten. ”Vi ved, at vi skal væk fra fossilt brændstof i transporten – hvordan kan vi bidrage til den del af omstillingen? Vi er f.eks. en af founding partners i en litiumbatterifabrik i Nordsverige, der skal levere batterier til flere store elbilfabrikanter. Og vi ser på muligheden for at bidrage til Power to X, ligesom vi ejer et selskab i Spanien, der leverer gas til lastbiler. Selv om det ikke er fossilfrit, så er det et skridt i den rigtige transformationsretning, indtil vi har udviklet endnu bedre løsninger,” slår Bo fast.
”ATP investerer også i globale aktier og obligationer for at sikre medlemmerne et godt risikojusteret afkast. Det betyder også, at vi har investeringer, hvor der er en CO2-udledning. Der forsøger vi at sænke vores CO2-aftryk ved at udvælge de selskaber, der er bedst til at nedbringe deres emissioner. Det har vi f.eks. bygget ind i vores internationale aktieportefølje, hvor data for CO2-udledning indgår i aktieudvælgelsen på lige fod med finansielle data.”
”Tag derfor ikke fejl,” siger Bo. ”Vi er hastigt på vej ind i den grønne omstilling. Men det bliver ikke med hovedet under armen. Vi understøtter gerne den grønne omstilling, men det skal også ske med afkast for øje. Vi leverer folkepensionen og økonomisk grundtryghed, så vi er en del af det økonomiske sikkerhedsnet i Danmark, så vi kan ikke bare spekulere vildt med danskernes penge.”
Bo forklarer, at ATP løbende undersøger, hvor de med fordel kan investere fremadrettet, men at han ikke har til hensigt at lægge dette frem for konkurrenterne: ”Men det er min oplevelse, at afkastet enten er ikke-eksisterende eller meget lavt i visse dele af den grønne omstilling,” siger Bo og fortsætter:
”Vi skal derfor have øje for, at guld og grønne skove – om man vil – også kan købes for dyrt.”
Grønne valg ligger ikke kun i ATP’s investeringer
For Bo er det – som nævnt – også et samfundsmæssigt ansvar at skabe et afkast, for det er sådan, ATP sørger for, at folk får deres grundpension. ”Når medierne skriver om afkast, fremstilles det ofte, som om at det er sort i sin natur, og det synes jeg er relativt endimensionelt,” slår han fast.
Men før afkast og bæredygtighed i ATP’s investeringer vil han selv starte et andet sted. For Bo begynder de rigtige beslutninger nemlig hos ATP selv: ”Vi kan ikke stille krav til andre, som vi ikke selv er villige til at leve op til. Derfor har vi gennemført en masse bæredygtighedsinitiativer i eget hus,” forklarer Bo Foged. Det betyder blandt andet, at alle pærer er skiftet ud med LED-lys, ventilationsanlægget er udskiftet med et væsentligt mere energibesparende,
...man undgår madspild i kantinen, der er opsat elladestandere, de benytter klimavenlige biler, og Bo tilføjer, at deres gulvtæpper faktisk er genanvendte fiskegarn.
”Selv om det selvfølgelig ikke er vores aftryk som kontorarbejdsplads, der for alvor batter noget, så er signalværdien vigtig. Det gør vores investeringer og aktive ejerskab som en af Europas største pensionskasser derimod,” siger Bo Foged.
Den grønne omstilling og klimadagsordenen er en fuldstændig integreret del af alle investeringsprocesserne i ATP, fortæller den administrerende direktør. ”Klimadagsordenen er både en mulighed og risiko for os som langsigtet investor. Derfor er vi nødt til at forholde os til de risici, som indiskutabelt følger med. Men vi ser også, at samme dagsorden skaber investeringsmuligheder,” forklarer Bo Foged. For eksempel inden for grønne obligationer.
”Noget af det, vi har gjort er, at vi har solgt en række af vores traditionelle statsobligationer og købt grønne obligationer i stedet, hvor vi med 30 mia. kroner er suverænt Danmarks største investor inden for dette felt.”
Samtidig er det vigtigt i ATP at bedrive aktivt ejerskab. Jo større ejerandel, desto større mulighed har ATP for at præge tingene i den rigtige retning som f.eks. i Københavns Lufthavne, hvor ATP har været helt afgørende for lufthavnens ambitiøse klimaplaner, men også i de selskaber, hvor ATP kun har en lille ejerandel. Det gælder for eksempel aktieposter i danske og udenlandske selskaber: ”Der påvirker vi selskaber og andre investorer gennem vores aktive ejerskab. Det gør vi f.eks. ved at sætte klima på dagsordenen i selskaberne, og vi ser, om de har en ambitiøs plan eller behov for en transformation,” siger Bo og afbryder sig selv. ”I Danmark gør vi det dog allerede rigtig godt, f.eks. Ørsted og andre virksomheder bliver kåret til nogle af verdens bedste inden for deres felt. Der er således generelt grund til at dele roser ud til de danske selskaber. Men internationalt er der væsentligt mere tilbage at ændre. Og det er en dialog, vi løbende fører – mest for lukkede døre, for det er vores erfaring, at det giver den største indflydelse,” siger Bo. Og hvis selskaberne ikke vil lytte, er ATP ikke bange for at give udtryk for det eller lade det have konsekvenser ved en generalforsamling, hvor ATP rejser kritik eller bruger sin stemme.
Hvis de ikke er overbeviste om, at ledelsen i et af de selskaber, de har fat i, forstår alvoren af den grønne omstilling, understreger Bo, at det i yderste konsekvens kan lede til eksklusioner.
Men det handler også om at identificere risici tidligt.
”Kulselskaberne er for længst solgt fra, og i dag har vi ingen olieselskaber i vores aktieportefølje. Simpelthen fordi vi mener, det er en dårlig investering ud fra et afkastsynspunkt. Olieselskaberne skal på en grøn omstillingsrejse, som forventeligt bliver dyr. ...
Det er vigtigt at forstå, det ikke er ud fra et klimaeksklusionsargument, det er ud fra et afkastargument. Forretningsmodellen er ikke attraktiv. Vi tror ikke, olieindustrien har en langtidsholdbar forretningsmodel.”
Dilemmaer og fravalg
Jeg spørger Bo, hvilke udfordringer der er i forhold til at gøre ATP grønnere. Han mener ikke, der som sådan er udfordringer. Han vil hellere snakke om det som dilemmaer: ”Der er dilemmaer, men det er ikke unikt for den grønne omstilling, det kendes også inden for andre områder. Der er f.eks. verdensmål, som i visse situationer kan være modstridende. Hvis vi laver et vandkraftværk i Afrika, så understøtter vi den grønne omstilling, men det kan ødelægge biodiversiteten for at nævne et eksempel.”
Bo spørger retorisk, om det f.eks. er ok at investere i en CO2-industri, hvis de investerer i selskaber, der er bedst CO2-mæssigt. Han nævner containerdrift som eksempel: ”Det sviner en del, men danske Mærsk er nogle af dem, der gør det allerbedst,” argumenterer han for at understrege de dilemmaer, de kan stå i.
”Det er nemt bare at investere i alt, hvad der er grønt. Spørgsmålet er, hvor meget forandring det skaber. Det er langt mere komplekst at træffe de valg, der både skaber gode afkast og samtidig skubber verden i en grønnere retning. Det arbejder vi på hver dag i ATP,” siger han.
