Kjeld Bøg er uforstående over for politikerne. Med 40 års erfaring som revisor og som tidligere managing partner hos Deloitte har den nu pensionerede statsautoriserede revisor fulgt regnskabspraksis og især boligbeskatningen på tæt hold. Og ligesom dengang er den danske boligbeskatning i dag lige så kompleks, rodet og uigennemskuelig som altid.
Det er slet og ret noget nær umuligt for den almene dansker at finde rundt i, hvordan ejendomsskatten og ejendomsværdiskatten udregnes.
Ifølge Kjeld Bøg er systemet lige nu bundet op på et vurderingssystem, som er langt fra virkeligheden.
”Vurderingerne af vores ejendomsskat og ejendomsværdiskat bygger på en fiktion, ligesom også det nye skattesystem, der kommer om tre år, vil være det. Jeg lærte i sin tid på Handelshøjskolen, at der er to rigtige værdier på et regnskab – åbningsværdien og konkursværdien. Og alt imellem det er en fiktion. Uanset hvad man gør, hvis man ikke baserer værdi af ejendomme på den objektive købspris og den objektive salgspris, så vil det altid forblive fiktion”, siger han.
Problemer med likviditetet
Hvis man spørger Kjeld Bøg, så er det nuværende vurderingssystem, der ligger til grund for vores boligbeskatning, en fundamental udfordring for landets boligejere. For mens boligpriserne går op og ned, ligesom leveforholdene for boligejerne også skifter, så kan der med det nuværende system opstå uhensigtsmæssige situationer, hvor likviditeten ikke kan følge med.
”Det største problem er, at skatteydere skal betale skatter af noget, hvor de ikke nødvendigvis har en likviditet, for værdien er bundet op på værdien i huset. Og der er mange, der ikke kan belåne i værdien og dermed ikke har råd til at betale skatten.
Reelt set er ejendomsværdibeskatning i min verden en aconto avance på den avance, du forhåbentlig får på din ejendom.
Han hæfter sig særligt ved, at boligejere, der f.eks. mister sit job, går på pension eller lignende, kan stå i en situation, hvor de ikke har råd til at bo i deres bolig udelukkende på grund af beskatningsgrundlaget.
”Det betyder jo, at folks rådighedsbeløb kan blive så lille, at de kan blive tvunget til at flytte fra deres bolig. Du skal jo stadig betale den fulde skat af din ejendom, selvom du går på pension, du mister dit job, eller hvis der måtte være andre forhold, der ændrer sig drastisk i dit liv. Og det er her, at likviditetspresset vil opstå.”
Hvordan bliver værdien af en bolig regnet ud? Ifølge Kjeld Bøg er forholdet mellem ejendomsværdiskat og ejendomsskat en uigennemsigtig blackbox.
”Et hus i Holte, som folk i dag giver 14 mio. for, det river de ned og bygger et nyt. Er grunden så stadig 14 mio. værd? Jeg tror desværre, at vi kommer til at leve med den ordning, for staten opkræver omkring 42 mia. kroner på vores ejendomsværdiskat og ejendomsskat hvert år. Jeg forstår ikke, at der ikke er nedsat en kommission til at undersøge mulighederne for at gøre det her enklere.”
Løsningen er avancen
Kjeld Bøg slår på tromme for en avancebeskatning og dermed en radikal ændring af boligbeskatningen, som vi kender den. I stedet for løbende at skulle betale en uigennemsigtig afgift eller skat, om man vil, til staten, så mener Kjeld Bøg, at beskatningen skal følge med avancen ved et salg af boligen.
”Jeg mener, man bør indføre en avanceskat – altså, hvor du først bliver beskattet, når du sælger din ejendom. På den måde vil du først betale skatten, når du har noget reel likviditet”, siger Kjeld Bøg og uddyber:
”I det øjeblik du sælger en bolig, der får du pengene fra salget. Og så har du råd til at betale den skat, som er knyttet til ejendommen. Det er jo en politisk beslutning, hvilken beskatningsprocent der så skal være, men så hænger tingene jo sammen, hvis du først bliver beskattet af værdien, når du sælger din bolig.”
Umiddelbart lyder løsningen altså simpel – køb et hus til 3 mio. kr., sælg det for 5 mio. kr. og betal så en procentsats af fortjenesten. Men et sådant system ville betyde, at de 42 mia. kr., som staten indkræver hvert år i ejendomsværdiskat, ville mangle i starten, da skatterne i så fald først skal falde, når folk sælger deres bolig. Men det burde ikke være noget problem, mener Kjeld Bøg.
”Den tidligere skatteminister udtalte jo, at avanceskat ville være det rigtige system, men man havde ikke råd til at gennemføre det. Men præmisserne for, hvorfor man ikke har råd til at foretage denne manøvre, det forstår jeg simpelthen ikke. De skal jo sikre sig, at der komme 42 mia. i statskassen hvert år, men værdien af ejendomme herhjemme ligger et sted mellem 4.500 mia. og 5.000 mia. kr. Så det burde kunne lade sig gøre at få det til at hænge sammen.”
At forstå sin skat er menneskeret
Kjeld Bøg ser den komplekse beskatning som en af de helt store udfordringer, når man taler om tillidskrisen til skattemyndighederne.
”Det er mærkværdigt, at man har et så uigennemsigtigt system, hvor man har adskilt værdien af selve ejendommen, og så værdien af den grund, som ejendommen er en del af. Der burde kun være en værdi, man blev beskattet fra”, siger han og uddyber:
”Jeg forstår ikke, at vi har en skattelovgivning i dag, der baserer sig på en lov fra 1922. Og så har vi så kludetæppet med love og bekendtgørelser ovenpå.
Jeg mener ikke, at skat står i krise, jeg mener, det er systemet, der er i krise.
For jeg kan jo ikke sætte mig ned og udregne min skat, hvis jeg ikke har en computer med et særligt program. Det må da være en menneskeret, at folk kan regne deres skat ud og forstå deres skat. Det er jo ikke skats skyld, at politikerne bliver enige om et nyt boligforlig med så mange krav, at systemerne ikke er gearet til det. Der burde politikerne jo sikre sig, at systemet overhovedet kan rumme det, man vil implementere.
Han skeler bl.a. til Sverige, hvor man allerede har en avancebeskatning på 22 %.
”Det ville også frigive en masse penge hos boligejerne, som så kunne bruge disse penge på at forbedre og optimere deres bolig. Særligt hvis disse forbedringer kunne tillægges anskaffelsesprisen, for så er det et direkte incitament.”
