Kundeservice og teknisk support sidder klar til at besvare din henvendelse på e-mail eller telefon alle hverdage fra kl. 8.30 – 16.30.
Telefon: 33 74 07 00
kundeservice@karnovgroup.com
Sankt Petri Passage 5
1165 København K
CVR-nummer: 10 36 19 90
Artikelserie: Mental trivsel
Rapporten Fremtidens jurist viser utvetydigt, at advokatbranchen har en seriøs udfordring med trivsel, og deraf rekruttering og fastholdelse.
Konsulenthuset LEAD ved hvor meget den slags bonner ud på bundlinjen over tid, og kommer derfor med en række overordnede betragtninger. Netop som Husen Advokater og Molt Wengel har gjort, opfordrer LEAD til at sætte ledelse øverst på agendaen.
Prioritering af ledelse som en selvstændig disciplin og formaliseret rolle er afgørende for at skabe trivsel. Det er ikke en nyhed men et budskab, der tåler gentagelse. Ifølge konsulenthuset LEAD er pointen tydeliggjort af rapporten Fremtidens Jurist, der viser, at 60 procent oplevet stress eller angst i forbindelse med deres arbejde.
”Eksemplet fra Karnovs rapport viser det, vi allerede ved fra konkret forskning, nemlig at stress og angst er almindelige bivirkninger ved et ensidigt fokus på performance stimuleret gennem bonusordninger og KPI’er, kombineret med fravær af ledelse. Belønningssystemer og konkurrence er ikke nødvendigvis kun dårlige parametre, men alene styrker det hverken performance eller trivsel. Tværtimod,” siger Maja Nyboe Bjerrehus, chefkonsulent hos LEAD.
Forskellige tilgange til ledelse skaber forskellige resultater. Især i forhold til mental trivsel. Rapporten Fremtidens jurist viser, at 45 procent mener, at trivsel er et tabu. Det er et billede, ledelseskonsulenthuset LEAD også genkender fra konsulentbranchen, der ligesom advokatbranchen har sin egen særlige kultur, der tiltrækker high achivers.
Disse ambitiøse medarbejdere sætter særlige krav til at skabe et fordrende arbejdsmiljø, for som analysen vidner om, og LEAD peger på, er det ved en ledelsestilgang med for ensidigt fokus på performance- og konkurrence en risiko for, at medarbejderne brænder ud.
”Fra jurastudiet til partnerniveau er advokatbranchen ofte kendetegnet ved en stærk præstationskultur. Især i sådan et miljø er det vigtigt at holde fokus på motivation og mental trivsel for ikke at miste medarbejdere,” understreger Maja Nyboe Bjerrehus.
På grund af branchens karakteristika fokuserer hun særligt på struktur og ledelse. Struktur, fordi det grænseløse arbejdsliv har behov for rammesætning. Og ledelse, fordi al forskning viser, at ledelse er en af de vigtigste faktorer for et godt arbejdsmiljø. Maja Nyboe Bjerrehuus minder også om, at medarbejdere i trivsel både leverer bedst og forbedrer bundlinjen.
”Jeg møder dem, der spørger, hvorfor de skal ændre på noget. Mit svar er: Tør du lade være? De fleste i advokatbranchen har opdaget udfordringerne med rekruttering og fastholdelse, især på partnerniveau. De har også indset, at især de unge ofte har andre krav til deres arbejdsliv, end den gængse karrierevej hvor avancering i graderne og højere løn er motiverende i sig selv. De er risikovillige, har høj valgfrihed og stræber efter meningsfuldhed og et liv i balance”.
Chefkonsulent hos LEAD
Forskellen på generationernes ønsker og behov er ikke ny, minder Maja Nyboe Bjerrehuus om. Der er også generelt et større behov for fokus på mental trivsel, da alle generationer slår ud i statistikkerne over stigende stress, angst og beslægtede lidelser. Alt fra hjerneforskning til performance-psykologi i sportsverdenen peger på, at struktur og pause påvirker positivt.
”Det tager cirka 20 minutter for den menneskelige hjerne at komme tilbage til fordybelse efter forstyrrelse, og alene det er et godt argument for struktur og at undgå et hektisk arbejdsmiljø. Samtidig øger pauser effektiviteten, fordi hjernen får ilt. Det hele handler om prioritering af trivsel, og det sender et stærkt signal at prøve,” siger Maja Nyboe Bjerrehuus og fortsætter:
”Eksempler fra både Molt Wengel og Husen Advokater viser, at det vigtige er at gå i gang og gøre noget. Og at det betaler sig. Hold færre møder. Kortere møder. Lad være at sende mails midt om natten. Hold pauser. Hold fri ind imellem. Der er mange veje til bedre mental trivsel, men først og fremmest peger pilen på ledelsen, der er nødt til at være rollemodel for firmaet og for en adfærd, der skaber balancer og understøtter trivsel og herigennem de gode resultater”.
Fordi både forskning og praksis viser, at ledelse er den afgørende faktor for at skabe forandring i adfærd og kultur, er ledelse det vigtigste fokusområde for LEAD i deres rådgivnings- og udviklingsforløb. Ledelseskonsulenthuset ved erfaringsmæssigt, at fundamentet for at lykkes med at højne ledelse, er at se indsatsen lige så værdiskabende som de fakturerede timer, og det kræver ofte en skift i mindset.
”Når nu vi ved, at autonomi og fleksibilitet øger effektiviteten og kvaliteten – hvad corona kun har understreget – er der noget paradoksalt i kun at satse på KPI’er og konkurrencekultur. Den viden kalder på mod til at formulere nogle supplerende succeskriterier og KBI’er – altså key behavior indicators, der fokuserer på adfærd som vejen til performance,” opfordrer Maja Nyboe Bjerrehuus og uddyber:
”Det afgørende i KBI er ledelsens evne til at lede med blik for dem ved for eksempel at være dygtige til at have meningsfulde samtaler, give feedback, coache og være nærværende i relationen til sine medarbejder og herigennem lede den enkelte med fokus på både organisationens interesse og medarbejdernes motivation og trivsel ind i de fælles mål”.
For chefkonsulenten er opskriften på skabe motivation, sammenhængskraft, arbejdsglæde og bedre resultater ganske enkelt god ledelse, og hun afrunder:
”Det handler om at få en ny fortælling, om hvem vi er, og hvad vi vil i en branche, der selv peger på, at der et problem. Vi står i et paradigmeskifte, hvor et bæredygtigt arbejdsliv er afgørende, og medarbejderen vælger efter andre parametre end løn og titel. Metoden er ikke vigtig, men prioriteringen af ledelse som faglighed er, for at holde på fremtidens jurister”.
Kilde: Filipa fra LEAD (frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø i staten)
Kilde: Ryan, Deci og Pink
LEAD er et forskende og vidensproducerende konsulenthus, der rådgiver, udvikler og uddanner fremtidens ledere og organisationskonsulenter gennem skræddersyede konsulentydelser, kurser og uddannelser inden for områderne ledelse og organisationsudvikling. Se mere på LEAD.EU
Der er behov for forandring, viser den seneste brancherapport Fremtidens Jurist 2021, der er sin største af sin art og viser, at 6 ud af 10 jurister har oplevet stress og angst i forbindelse med deres arbejde. Samtidig mener 45 procent, at mental trivsel er et reelt tabu, og kun 9% mener, at branchen gør nok for at forbedre juristernes mentale helbred. Download rapporten.
Gitte Trier, PR & Brand Communications Manager
Email: gitte.trier@karnovgroup.com
Karnov Group er en førende leverandør af forretningskritisk information inden for jura, skat, revision og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed i Danmark og Sverige. Med brands som Karnov, Norstedts Juridik, Notisum, Legal Cross Boarder, Forlaget Andersen, Ante, LEXnordics, DIBkunnskap og Echoline leverer Karnov Group viden og indsigt, der gør flere end 80.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger, hurtigere – hver dag. Med kontorer i København, Stockholm, Oslo, Paris og Malmø beskæftiger Karnov Group i dag ca. 290 medarbejdere. Nettoomsætningen i 2020 beløb sig til SEK 771 mio. Karnov Group er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap segmentet under “KAR”. For mere information, besøg www.karnovgroup.com